123 (Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

velgjörende Gudinder, indtil Maalet bliver fyldt, og de bestemme
Verdens Undergang. Det heder i Gylfag. 16: „de Norner,
som bo ved Urdebrönden, tage hver Dag Vand i Brönden,
tilligemed det Dynd, som ligger om Brönden, og öse op
over Asken, paa det at dens Grene ikke skulle stivne eller
raadne. Og det Vand er saa helligt, at alle Ting, som
komme der i Brönden, blive saa hvide, som den Hinde, der
ligger indenfor Æggeskallen. Den Dugg, som deraf falder
paa Jorden, kalder man Honningfald, og deraf födes Bierne.”
Den gamle Forestilling er her mere udviklet, men er tillige
bleven betydelig mattere, idet ikke længer hele Jordens
Frugtbarhed skyldes Verdenstræet, men kun Biernes
Honning. I den eftervöluspaaske Forestilling har nemlig „Duggen
i Dale” en anden Oprindelse, hvilket sees af Vavthr. 14:

Rimfaxe heder den,
som drager hver Nat
over de nyttige Magter.
Munddraaber fælder han
hver Morgen:
deraf kommer Dugg over Dale.

Dette maatte her indsættes, forinden Petersens
Fortolkning af Rödderne omtaltes. I Overensstemmelse med et
keltisk Digt om et Verdensdyr, fra hvis Svælg tre Strömme
udgaa, finder han nemlig (S. 132) i de tre Brönde, hvorfra
Yggdrasils Rödder spire, Vandet i dets tre Skikkelser,
Havet (Mimes Brönd), Regnen (Urds Brönd) og de
underjordiske Vande (Hvergelme).

Keyser har fortolket Rödderne efter d. y. Eddas
Skabelseslære. Denne Lære er, med Keysers Ord (S. 4),
fölgende: „I Tidens Ophav var der tvende Verdener: i Syden
Muspel, lys og luende; for den raader Surt, som med sit
Flammesverd sidder ved dens Grændse; — i Norden var
Nivlheim, kold og mörk, med Brönden Hvergelme i sin
Midte, hvor Dragen Nidhogg boer. Mellem disse Verdener
var Ginnungagap — det svælgende Dyb, stille som den
vindlöse Luft. Fra Hvergelme udströmmede iiskolde
Edderaaer (Elivàgar). Rimet af dem mödte i Ginnungagap
Muspels Gnister; da belivedes Riimdraaberne ved Hedens Kraft,
og Jotunen Yme tilblev." Om Verdenstræet heder det

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/nordutid/1-3/0125.html

		Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 / 123 (1854-1866) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|