Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor hos Keyser S. 24: „Det spirer af tre Rödder. Den ene
skyder fra Hvergelme, Verdensstoffets Urvæld i Afgrunden;
den anden fra Jotunheim, fra de raae Jotunkræfters Dyb;
den tredje fra Æsernes Himmelbolig, fra det aandelige
Verdenslivs Kilde. Billedet stemmer med Skabelseslæren.”
Ingen af disse Fortolkninger skal jeg vove at benegte.
Men hvad jeg vover at paastaa, er, at den moralske
Fortolkning, som jeg ovenfor har opstillet, er i Völuspaas Aand,
Hvergelme, som for begge hine Fortolkninger har en saa
væsentlig Betydning, nævnes ikke engang i Völuspaa.
Petersens rene Naturfortolkning synes derimod at passe til en
forvöluspaask, en urgermanisk Tidsalder, og kunde maaskee
finde Bestyrkelse i den indiske Mythologi. I denne spiller
nemlig Vandet en höist betydelig Rolle, og i en af de indiske
Kosmogonier heder det, at Brahm skabte Maja
(Selvforglemmelsens Hav) og deraf er igjen den hele Verden
fremgaat. I Indras Have staar Træet Sudam; den, som nyder
af dets Frugt, erholder Udödelighed; Vandfald
vedligeholde her et evigt Grönt. (See Hauch, Afh. S. 147 og 151.
Wagner, Allgem. Myth. S. 98 og 110).
Keysers Fortolkning stemmer fuldkommen med den
sildigere Hedendoms til Naturphilosophi sig nærmende
Mythicisme, da man ikke længer var tilfreds med Völuspaas Ord
om Tidernes Morgen, at „Yme bygde,” men spurgte,
hvorfra Yme var kommen. Man vil ogsaa af d. y. E.s Skildring
af Yggdrasils Rödder see, at den netop tænker paa sin
Skabelseslære. Den Rod, som i Grimnesmaal strækker sig over
Hel (Menneskelivets Tilintetgjörelse) til Nidhogg
(Verdenstræets Hugorm), strækker sig i d. y. E. over Nivlheim (den
ene Urverden) til Hvergelme (hvorfra Elivaagerne kom).
Den Rod, som i Grimnesmaal strækker sig over
Riimthurserne (og som maaskee i Völuspaa antydes ved „Valfaders
Pant”), er i d. y. E. ogsaa hos Riimthurserne, men med
den historisk-topographiske Oplysning: „der hvor fordum
Ginnungap var.” Endelig er den tredje Rod, som i
Grimnesmaal strækker sig over Menneskene, sat „hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
