Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid maa vistnok Læsemaaden i Codex R. („Middeltræer”)
foretrækkes; thi naar det heder, at „det herlige Skjebnetræ
var nedenunder Mulde,” synes det rimeligt, at det Samme
nærmest siges om de ringere Verdenstræer; og ligesom
Nornerne först indfinde sig ved Yggdrasil, naar den staar
udvoxet, saaledes synes det ogsaa rimeligt, at Ividjerne först
maatte udvikle sig med Middeltræernes Vext.
Det næste Vers, hvori Yggdrasil nævnes, og det förste,
hvori den nævnes ved dette Navn, er v. 19, som fölger
umiddelbart efter den hele Skabnings Fuldendelse, efter
Menneskets Skabelse. Da staar den fuldt udvoxet. Med
Æser-nes Fremvext har ogsaa Yggdrasil voxet til „det höie, altid
grönne Træ,” hvis Trivsel er inderlig sammenknyttet med
deres Velde. Men de ni Middeltræer nævnes ikke mere. De
ere ganske tabte af Sigte, idet Betragtningen optages af det
store, altopholdende Træ. Vers 19, som allerede forhen er
anfört, anföres her igjen i Forbindelse med v. 20, som handler
om Nornernes Virksomhed.
19.
En Ask veed jeg stande,
heder Yggdrasil,
höit Træ overöst
med hviden Dynd:
deraf kommer Dugg,
som i Dale falder,
altid staar den grön
over Urdebrönden.
20.
Derfra komme Möer,
meget vidende,
tre fra den Sö,
som under Træet staar.
De Love gave,
de Liv tildeelte
Slegternes Börn,[1]
Mændene Skjebne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
