Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevrost. Hvis det skulde være saa at forstaa, saa har da Odin
drukket sin Kundskab af det samme Horn, som engang skal
kalde ham og hans Slegt til Fald, og som i Mellemtiden
befinder sig i Mimes Haand ved Yggdrasils Rod.
Dette 31te Vers af Völuspaa er ikke blot et af de
indholdsrigeste af de, som handle om Yggdrasil; det er ogsaa
det, som allergrundigst synes at charakterisere
Yggdrasilsmythen som en nordisk Mythe. Ligesom Odin (den
germaniske Aand) aldrig hviler i et saligt Nu, men altid
grunder paa Fortidens store Tildragelser og Fremtidens haarde
Tilskikkelser, — ligesom nordisk Mythologi ikke paa noget
Punct giver Lov til at hvile i Betragtningen af en enkelt
Gudebegivenheds Storhed., men hendrager den misstemte Hu
til Aarsagen i Fortiden, og den bange Anelse mod
Virkningen i Fremtiden, — saaledes skildrer ogsaa dette Vers
Yggdrasils Nutid paa den Maade, at vi henvises til Odins
Öie, som blev pantsat i Urdagene, og til Heimdals Lyd,
som engang skal gjalde. Ingensteds kunne vi vel faa nogen
bedre Forklaring paa, hvorfor Nutidens Norn ikke heder
Verande, den Værende, men Verdande, den Vordende,
den sig Forandrende eller Udviklende. Hun er blot
Overgangen fra Urd til Skuld, og staar ikke med den
selvstændige Betydning, som begge disse. Nutidens Norn er —
merkeligt nok — den abstracteste,, den mindst individuelle
af alle, og fremtræder kun som Bindeledet mellem Fortidens
og Fremtidens Norner.
Denne Charakteer af Svæven mellem Fortid og Fremtid
have vi fundet i Odins Person; vi finde den igjen i hans
Ravne Munin og Hugin, af hvilke Munin er af större
Betydning end Hugin (Grimnesmaal 20), ligesom Urd er af
större Betydning end Skuld. Vi finde den i den hele
Mythologi, saa at Intet volder större Vanskelighed end at
bestemme, paa hvilket historisk Stadium af sin Mythologi
Aasedyrkeren selv tænkte at befinde sig. Tænkte han sig at leve
för eller efter Balders Död, för eller efter Lokes Fængsling?
Det er ikke vanskeligt at paavise Træk, hvoraf nogle drage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
