Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os til den ene, andre til den anden Mening.[1] Saa
vanskeligt var det for Germaneren at fastholde Nutiden, medens
Grækeren griber den og hviler i den. Og ingensteds finde
vi Nutiden vanskeligere at bestemme end i Völuspaa selv,
som man snarest kunde være tilböielig til at ansee for et
Epos, hvis Begivenheder alle tilhörte Fortiden, dersom ikke
et Ord nu og da (som ved Indledningen til Ragnarok: „Frem
seer jeg længereBe) afbröd Illusionen.
Dette Samme har da endelig faat sit selvstændige Udtryk
i de tre mythiske Personer, Tidens Gudinder, hvis Navne
ere Urd, Verdande og Skuld. Disse Navne oversættes
lettest ved: Fortid, Nutid og Fremtid, men betyde
egentlig den som blev, den som bliver, og den som skal. Skuld
oversættes höist ufuldkomment ved „Fremtid.” Thi skal
betegner vistnok Fremtiden, men tillige og oprindelig en
Pligt eller en Fordring; Skuld betegner altsaa, at
Fremtidens Indhold er en Skyld til Fortiden. Her er det
merkeligt at see, hvorledes den samme Aand, som har gjort sig
gjeldende i Livsbetragtningen (Mythologien), ligesom ogsaa
i den litterære Virksomhed (det norske og islandske
Sagavæsen), ogsaa har gjort sig gjeldende i Sproget. Den
nordiske Mythologi har mere end nogen anden en historisk
Charakteer, og udtrykker klarere end nogen anden Nutidens
Tilstand som en Fölge af Fortidens Gjerninger. Og Sproget
har kun to enkelte Tider, Fortid og Nutid, af hvilke
Fortidsformen i de ældste (sterke) Gjerningsord har en
oprindeligere Charakteer end Nutidsformen. Fremtiden spirer
af Fortid og Nutid; derfor tjener Fortidsformen skal (sml.
endnu skal, skulle med drak, drukke), som har
Nutidsbetydning, til at danne Fremtiden. Sproget har saaledes i
det lille Ord skal nedlagt den samme Tanke, som
Mythologien i Urd, Verdande og Skuld: Pligten eller Fordringen
har faat sin bestemte Form af Fortiden, staar med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
