Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I en saa inderlig Forbindelse med Gjallarhornets Klang
staar her Skjebnetræets Antændelse, at denne sidste Handling
endog sættes parenthetisk ind i den anden, som betegner
Jotunernes Fryd ved at höre Hornet. Det er som om
Yggdrasils Brand maa stilles hos, for at forklare, hvorledes
Gjallarhornet kan give Klang. Selv om man vil forstaa
Stedet uden Parenthese, saa at baade Jotunerne lege og
Skjebnetræet tændes ved Gjallarhornets Lyd, saa staar
dog Gjallarhornets Lyd og Skjebnetræets Brand i den nöieste
Aarsags-Forbindelse; og ligesom dette Vers og de
föromtalte Ord i v. 31, at „Heimdals Lyd er skjult under det
luftvante, hellige Træ”, henvise til hverandre, saaledes viser vel
Intet bedre end disse Steder, hvor sammenvoxet
Yggdrasilsmythen er med Alt, hvori vore Forfædres Verdensbetragtning
mest storartet og frygtlös for Conseqvensen træder os imöde.
Derpaa fortsættes der Vers 48:
Yggdrasils Ask
skjelver standende:
det gamle Træ brager,
men Jotunen lösner.
Garm gjöer sterkt
foran Gnupahulen,
Touget mon slides,
og Ulven renne.
Sol tager til at sortne,
Jord i Havet segner.
Stjerner klare
svinde fra Himlen.
Ild raser mod
Slegtopholderen,[1]
höien Lue leger
mod Himlen selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
