Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Enden kaste vi Blikket tilbage paa Begyndelsen.
Valaen erindrer „Skjebnetræet nedenunder Mulde, för Börs
Sönner hævede Kloderne.” Og hvad viser hun os nu?
„Ilden, som raser mod Slegtopholderen,” efter at Börs Æt er
falden. Ligesom Spiren til Yggdrasil var til för Æsernes
Tilblivelse, saaledes staar endnu Yggdrasil og brænder efter
Æsernes Fald. Dette svarer ganske til Æsernes Forhold til
Verden. Ligesom Materien ikke udgik af Æsernes Haand,
men de fremstode efter Materien, saaledes falde de ogsaa,
förend Jorden synker i Havet.
Verden forsvinder heller ikke ganske. Ligesom
Aasedyrkerens Tanke ikke kan naa en Fortid, da Verdensstoffet
ikke er til, saaledes heller ikke en Fremtid, da det ikke er
til. Solen tager til at sortne, Jorden synker i Havet,
Stjernerne svinde fra Himlen, men de forsvinde ikke i
et tomt Intet. Og som Verden, saaledes ogsaa
Verdenssymbolet. Ligesom Yggdrasil först möder os i Spiren, ikke
i Frölægningen, saaledes see vi den gamle Ask,
medens den skjelver og brager, medens den höie Lue leger
mod Himlen selv, endnu til det Sidste staaende. Dette
Udtryk: „staaende” synes at indeholde Tanken om
Modsætningen: Faldet, ligesom Spiren „nedenunder Mulde”
indeholder Tanken om en Tid, da der ikke engang var Spire.
Men ligesaa lidt den ene som den anden Tanke kunde
mythisk fuldföres. „Ingen veed, af hvis Rödder Træet
renner,” og saaledes kan heller ikke selv Valaen, som seer saa
Meget, see den Tid, da Yggdrasil ikke længer staar paa de
gamle Rödder.
Man vil have seet af det sidst anförte Vers, at der i
Völuspaa ikke er Tale om nogen Verdensbrand. Först i d.
y. E. (Gylfag. 51) „slynger Surt Ild over Jorden og
brænder al Verden.” Men her er Yggdrasils Betydning
næsten ganske tabt af Sigte. Vi erindre fra et foregaaende
Afsnit, at ikke Jordens Frugtbarhed, men kun Biernes
Honning ifölge d. y. E. skyldes Verdenstræet. Og nu, da Jorden
taber sin frugtbærende Evne, da heder det vel ogsaa her:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
