Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade. Men netop Yggdrasils Brand, hvorfra „den höie Lue
leger mod Himlen selv,” synes i den senere Tid, med det
samme den selv glemtes, at have frembragt Forestillingen
om „Himlens og Jordens og hele Verdens Brand”[1].
Vi have ovenfor seet, at efter Ragnarok „opkommer,
anden Gang, Jorden af Havet, inegrön; Æserne finde hverandre
igjen paa Idevolden; der monne de i Græsset finde de underlige,
gyldne Brikker, hvilke de i Urdagene havde eiet.” Naar nu
saaledes den undergangne Verden gjenfödes, da standses vel
ogsaa Verdenstræets Brand? da er vel ogsaa Yggdrasil
luttret og spirer paany, med evig uvisnelige Skud? Eller om
det er faldet og forbrændt, saa er dog vel, som Hauch
bemerker (die nord. Myth. 152) „en Kime bleven tilbage,
hvoraf et nyt Verdenstræ kan udvikle sig”? Paa dette
Spørsmaal gives os intet ligefremt Svar. Yggdrasil nævnes ikke
i Völuspaas sidste Afsnit. Den nye Verdensbistand, hvori
Kræfter skulde virke, som vare Aasetidens ganske modsatte,
„svævede mat for de Mythesangeres Öine, som havde de skarpe
Former og de rige Farver til at male Gudernes förste Liv
og deres Dödskamp.”[2] Dette erkjendtes af Aasetiden selv:
„Faae, siger Hyndla (v. 41), see nu længere frem, end til
Odin mon Ulven möde.” Lidet underligt er det altsaa, om
vi ikke finde Verdenstræets Gjenfødelse omtalt med
udtrykkelige Ord, ihvorvel den conseqvent fölger af Verdens
Gjenfødelse. Alligevel, see vi lidt nøiere til, faa vi maaskee
omtrent alle de Oplysninger, vi kunne önske.
Det er nemlig i dette sidste Afsnit, at Nidhogg
omtales de to Gange, han i Völuspaa nævnes[3]: den ene
Gang (v. 43), som „det Uhyre, der slider og suger de paa
Naastrond (Ligstranden) fremgangne Lig, meensvorne Mænd,
Mordulve og Forförere af Andres Hustruer”; anden Gang i
Digtets sidste Vers (64):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
