- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
145

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anmeldelser.



De danske og norske Studenters Deeltagelse i Kjøbenhavns Forsvar
mod Carl Gustav,
et Bidrag til Kjøbenhavns Universitets Historie
1658—60, af Holger Rørdam, theologisk Candidat; forlagt af C.
G. Iversen; 228 Sider i Octav.

I ovenstaaende Skrift fører Cand. Rørdam os ind i Kjøbenhavns
Beleiringstilstand under Kong Frederik d. 3die. Vi komme til at
færdes i en Tid, da Fjenden huserede udenfor Hovedstadens Volde,
og da Nøden var hver Mands daglige Gjæst, da „velfornemme
Godtfolk, saavel af geistlig som af verdslig Stand maatte lade sig
tractere med en Spegesild, tør Fisk, Ost og ringe Øl, mangen Gang
ilde søden for Ildebrands Skyld,” „da Alle, som kunde bære
Vaaben, vare Dag og Nat tilstede paa Volden, og Ingen slæbte mere
paa Kappen, men Enhver bar, selv i Kirken, et Par Pistoler i
Beltet, en god Klinge eller en Stridskølle i Haanden.” Ogsaa
Studenterne toge ivrigen Deel i Arbeidet, efter at Kongen havde
bevilliget, „at de maatte forblive under Universitetets Jurisdiction,
at det ikke maatte tillades deres Officierer at tractere dem med
Hug og Slag eller unødig Overskjælden, samt at de ikke skulde
staa under andre Overanførere end to indfødte danske Mænd, der
jo bedst kjendte danske Studenters Humør.” Vi træffe derfor
Studenterne, hjælpende Byens Borgere i Alt, hvad der forefaldt,
snart trillende Hjulbøren foran sig, snart staaende paa Vagt, snart
deeltagende i Udfaldene. Skjøndt Fædrelandskærlighed og
Kamplyst besjælede Byens Indvaanere, fandtes der naturligviis ogsaa
enkeltstaaende Exempler paa lav Egennytte og Ulyst til at underkaste
sig den nødvendige Krigstugt. Præsterne vedbleve at nægte tolv
trængende Studenter Kost og Logis; det nyttede ikke, at
Universitetslærerne gjentagne Gange opfordrede dem til at yde de
Nødlidende Hjælp, thi de kom altid med det samme Svar: „Geistligheden
skal holde Ryttere og ikke besværes videre.” Studenterne gjorde
sig stundom skyldige i Opsætsighed saavel imod Consistorium som
imod deres Officierer; de søgte at lyve sig fra deres Forseelser og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free