Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undsaae sig ikke ved at bruge Ukvemsord imod deres Foresatte,
der iøvrigt heller ikke toge det saa nøie med de Udtryk, de
betjente sig af; en Skaaning, Ove Clausen Helmer, der var indskreven
ved Kjøbenhavns Universitet, blev Landsforræder. Denne Raahed,
Mangel paa Sanddruhed og Egenraadighed udleder Cand. Rördam
af „den Trældomsaand, der herskede blandt det syttende
Aarhundredes Studenter.” Professorerne bød jo over de Studerende som
over Universitetets Bønder; Holberg fortæller, at under Consistoriet
var der 2 Kjældere eller Fængsler, et for Studenterne, et andet for
Bønderne. Om videnskabelige Studier var der saa godt som ikke
Tale; Studenterne befattede sig kun med Logik, Metaphysik og
Theologi; Jura, Medicin, Historie og Naturvidenskaberne forsømtes
næsten aldeles, „imod hundrede Theologi fandtes neppe een Medicus
eller Jurist” (Holberg: Danmarks og Norges geistlige og verdslige
Stat). Men under Beleiringen vaktes hos Studenterne Tanken om
eget Værd; i Krigsaarene indsendte de Ansøgninger til Kongen,
hvori de deels anbefalede sig selv, deels foresloge Forandringer ved
Universitetet og i Embedsbesættelserne, f. Ex. at der for Fremtiden
skulde holdes Forelæsninger over „dansk Ret,” at ingen Tydsker
maatte beklæde et Embede, der kunde forvaltes af Danske og
Norske, at nogle af Universitetslærerne burde være Nordmænd. Da
Carl Gustav var dragen bort, begyndte Universitetet atter sin
Virksomhed, men Studenterne kunde ikke ret finde sig i „at tage
Kappen for Kaarden,” og endnu hundrede Aar efter gik de
Studerende sædvanligviis bevæbnede. Mange ophængte længere hen i
Tiden, naar de havde faaet Embede, deres Vaaben i Præstegaardens
Studerekammer til et Minde for deres Børn og Børnebørn om, at
de havde været med, da det gjaldt „at forsvare den sidste By i
Riget.”
Dette er omtrent Hovedindholdet af Cand. Rørdams Bog, til
hvis Udarbejdelse han har benyttet alle trykte og utrykte Kilder.
Det har vel nærmest — hvad der ogsaa synes at fremgaae af
Forordet — været Forfatterens Hensigt at samle og ordne Stoffet.
Man finder derfor ikke her en udtømmende Behandling eller
udførlig Skildring af Universitetshistorien 1658—60, men kun, hvad
selve Titelbladet siger, et „Bidrag” dertil. For den, der vil
studere disse Aars Historie, vil Bogen, der er udarbeidet med Flid
og Nøiagtighed, altid have Værd.
A. Ingerslev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
