Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, (Slutning fra 3:die Hefte), af Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til hende til venstre Haand, hun fik Titel af Grevinde til
Slesvig og Holsteen; Ægteskabet var vel i Begyndeisen en
Hemmelighed, men en halvveis offenlig Hemmelighed, tilsidst,
dog det var först ganske kort för Skilsmissen, kom der
Befaling, at hendes Navn skulde nævnes med i Kirkebönnen.
En Tidlang var Forholdet godt mellem Kongen og hende,
og hun deelte Alt trolig med ham, i offenlige Sager fik hun
dog ikke stor Leilighed at indblande sig, skjöndt man
ymtede om, "at hvad Raadet og Kongen forafskedede om
Dagen, det stödte Kirsten om igjen om Natten." En Deel
Börn bleve Frugten af dette Ægteskab, de benævnedes
Grever og Frökener, alligevel kunde de naturligviis ikke være
i Besiddelse af fyrstelige Rettigheder. Börnene vare: Fröken
Anna Katrine, der döde af Sorg over at hendes Kjæreste
druknede, Sofie Elisabeth, gift med Grev Christian Pentz i
Holsteen, Eleonore Kirstine, den bekjendte Korfits Ulfeldts
Hustru, Grev Valdemar Christian, der gik i svensk Tjeneste
og faldt, Elisabeth Augusta, gift med Hans Lindenou,
Christiane, gift med Hannibal Sehested, og Hedevig, gift med
Ebbe Ulfeldt; Fru Kirstens yngste Barn Dorothea Elisabeth
vilde Kongen ikke vedkjende sig som sit, hun endte Livet i
et tydsk Kloster; et Par andre Börn döde ganske spæde.
De, der levede et længere Liv, kom efterhaanden til at volde
Bryderier nok, thi som ægtefödte Kongebörn bidroge de Sit
til Dannelsen af et nyt höiadeligt Parti, de kongelige
Svigersönners.
Skjöndt der af og til havde fundet smaa Misforstaaelser
Sted mellem Kongen og Fru Kirsten, var det dog först
henimod Slutningen af den tydske Krig, Spændingen blev
alvorlig. I Aaret 1628 var hun nemlig blevet forelsket i
Rhingreven Otto Ludvig, en rask og modig, noget raa
Krigsmand, og hun stod, efter alle Kjendetegn at dömme, i
utilladelig Forbindelse med ham. Kongens Beskyldninger herom
vare meget nærgaaende, og han gjentog dem gjennem en
Række af Aar mangfoldige Gange paa sin lune, bidende,
höist udtryksfulde Maade. Trods hendes Benægtelse, tale dog
saavel indre Grunde som hvad vi vide fra den svenske
Resident for at der maa have været ikke ringe Aarsag til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
