Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, (Slutning fra 3:die Hefte), af Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjöre dem. "Efterat Fru Kirsten i Ægteskab med os, skrev
han, haver födt til Verden ni smukke Börn, lod hun sig af
Djævelen ved Rhingreven forlede i et, letfærdigt Levnet med
Kyssen og Klappen og Andet, inte agtendes, hvem det saae;
hun dandsede, legede Juul og gjorde sig lystig med ham og
Andre, medens vi laae for Fjenden og blef skudt i Armen.
Hun var saa forblændet, at hun inte agtede paa Kronborg,
at Jomfruerne med Piger og Drenge kunde staae i Vinduet
tværtoverfor Speilet og see det letfærdige Væsen, de
exercerede. Da, formener jeg, tog hendes troe Opvartning og
gode Samvittighed Afsked fra mig. Paa Haderslevhuus, den
Tid de Keiserlige vare dragne derfra og mine Ærinder faldt
derhen, saae jeg i hver Vraa hende og Rhingreven at staae ^
sammen og mig staaende bagved med en bred Hat paa."
Den forargelige Historie frahove var, som det gjerne gaaer,
kommet saavidt omkring, at Börn og Kjærlinger paa Gaden
pegede Fingre ad Fru Kirsten; hendes Moder tog sig dette
grumme nær, saa man tidt saae hende med Taarer i Öinene.
En Dag gik Kongen og Fru Kirsten fra Slottet hen til
Töihuset, og paa Veien spurgte han: "hvi tusind Pokker
græder din Moder saa?" Hun turde naturligviis ikke rykke ud
med Sandheden og svarede: "min Moder er gal; naar hun
seer, jeg taler med en Officeer, vil hun heelt blive aflave,
thi hun kan ingen Tydsk lide, ikke heller for sin Död de
tydske Jomfruer, der ere hos mig." Kongen sagde dertil:
"det maa være som det vil, men inte sidde saa sammen.
Var Dig, hvad Du gjör, vi saae end aldrig Nogen, som det
gik vel i Længden, der med Villie gjorde sine Forældre
imod!" Det slette Forhold mellem dem tog imidlertid daglig
til, og Fru Kirsten lod sit Lune det frieste Spil mod sine
Omgivelser, især mod Kongen, hvem hun ved alle
Leiligheder, som det synes, lagde an paa at drille og gjöre kied ad
sig; "Naar Pigerne, skriver han, om Morgenen skulde give
varmt Ö1 til os, vilde Fru Kirsten, at de skulde bære hende
det til, at komme Sukker i. Der Pigerne det inte turde
gjöre, aldenstund de vidste, vi intet Sukker vilde have deri,
da blev hun bister og gal paa dem." Naar hun, saa
paastaaer han, hörte ham lee og være glad, udbröd hun: "jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
