Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, (Slutning fra 3:die Hefte), af Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bliver mine Dage det Menneske ikke kvit"; naar han
derimod var ilde tilpas, sang og dandsede hun af Fryd og
spaaede, han vilde ikke leve til Paaske. "Var kun to Öine
lukkede, hörte man hende sige, skulde man see, hvi hun
holdt af Rhingreven", og hun skal have bedet sine Piger
bede med hende, "at hun maatte faae sin Hjertenslyst
opfyldt." Snart kom hun til ham med Spydigheder , hvorunder
maaskee alvorligere Hensigter skjulte sig; saaledes en Dag
i Sengkammeret, hvor hun sagde: "jeg er en aflægs Kvinde,
jeg raader Jer, I seer Jer om en smuk Pige, som kan vare
paa Jer. Her er Ane Jakob Mikkelsens, hun kjender de
smukkeste Piger i Byen, befal hende at lede En ud!"
Kongen stod længe og saae vist paa hende og sagde saa: "den
Umag har vi ikke fornöden." Snart jog hun Vibeke Kruse, „
for hvem hun begyndte at have Kongen mistænkt, ud af sin
Tjeneste. Snart gjorde hun, idetmindste paastod Kongen
det, et afskyeligt Forsög paa at blive af med ham, skjöndt
Sagen maaskee tilsteder en mildere Forklaring. En Morgen
tidlig kom hun nemlig ind i hans Kammer i Rundelen paa
Kjöbenhavns Slot og tog en Guldæske ud af Muffen med et
hvidt Pulver, der lignede Sukker. "Hvad er det"? spurgte
han. "Vilde Eders Majestæt, sagde hun, bruge det Pulver,
vilde I befinde Eder heelt vel derefter." "Hvad, tusind
Syger, udbröd han, skulde vi bruge det Skarn; os skader,
Gud være lovet, Intet." "Dr. Peter Paynk, sagde hun, har
givet mig det, det kan paa en stakket Tid betage Lyst til
Kvindfolk." Kongen brast i Latter og sagde: "sæt det Skarn
da paa Bordet!" Saa snart Fru Kirsten var kjort ud, havde
han imidlertid Bud efter Dr. Paynk og spurgte, til hvad
Brug han havde givet hende Pulveret, hvorpaa denne
svarede: "til at komme paa nogle Blegner." "Kan man bruge
det indvortes uden Fare?" spurgte Kongen. Lægen foer et
Skridt tilbage: "Gud bevares, raabte han, naadige Konge,
det er Forgift!" Ogsaa Börnene maatte jævnlig lide under
Fru Kirstens onde Luner, hun buldrede lös, skjældte dem
ud med de gemeneste Skjældsord for Horeunger og Tæver,
og foer med Stokken eller hvad der ellers var ved
Haanden lystig ind paa dem; skjöndt hun ikke glemte at hæve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
