Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Schnaase om middelalderens arkitektnr i de tre
Nordiske riger.
Meddelt af N. Nicolaysen.
*
Det sidst udkomne hefte af Schnaases interessante »geschichte der
bildenden künste» indeholder en fremstilling af de tre Nordiske rigers
bygningskunst, som jeg antager at det vil være kjærkomment for flere
af dette tidsskrifts læsere at gjöre bekjendtskab med. Jeg vil derfor
gjengive dette afsnit af bogen i oversættelse, med udeladelse af
mindre væsentlige noter, og knytte dertil de bemerkninger, som det paa
flere punkter fremkalder. Som en almindelig bemerkning kan det
forudskikkes, at man vistnok med den udmerkede forfatter i fortalen
til dette hefte maa finde det rigtigt, at han ikke har udsat
behandlingen af kunstens historie i middelalderen indtil det hidhörende stof
er fuldstændig tilvejebragt, men paa den anden side kan det ikke
negtes at forfatteren, specielt hvad de her omhandlede lande angaar,
röber et altfor stort ubekjendtskab til deres literatur i denne retning.
Det skulde saaledes synes næsten umuligt at fremstille Sveriges
arkitekturforhold uden at kjende Brunius’s verker derom, og dog nævnes
ikke denne forfatter med et ord. Heller ikke hvad der for Danmarks
vedkommende, om end i ringere grad end i Sverige, er præsteret i
denne retning, navnlig af Höyen, er ham bekjendt. Og hvad Norge
angaar, kan det nok siges med god grund, at hvis Schnaase havde
kjendt P. A. Munchs Norges historie og den samme forfatters
bemerkninger til fastsættelsen af kronologien i de forskjellige dele af
Throndhjems domkirke, vilde han udentvivel i endnu höjere grad, en skeet
er, have frigjort sig for Minutolis vildfarelser.
De med stjerner betegnede noter ere af forfatteren selv, de övrige
af meddeleren.
Vi har ovenfor seet, at de trende Nordiske folk[1][2] för
kristendomens indförelse ikke besade en egen monumental arkitektur, men
[1] * Der existerer endnu ikke noget verk, som kunde give
udtömmende oplysning om bygningerne i de tre Nordiske lande. De paa den Franske regjerings bekostning nylig udgivne Voyages de
Scandinavie par Gaymard indeholde vel enkelte pragtfulde og
velkomne tegninger, men en ganske overfladisk og ukritisk text.
Minutoli, der Dom zu Drontheim, Berlin 1853, leverer ikke
mindre prægtige tegninger af denne kirke og desforuden mange
efterretninger om andre bygninger i de tre Nordiske riger, men
forfatterens opfatning er bunden ved en aldeles ugrundet
hypothes om en særegen tidlig udvikling af den Norske arkitektur.
Kun Dahl, Denkmäler einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst in
den inneren landschaften Norwegens) löser fuldstændig sin
opgave.
[2] Hvad forfatteren her udtaler er meget sandt med undtagelse af
den sidste bemerkning om Dahls verk. Det havde den storë
fortjeneste at drage flere af disse hidtil ubekjendte interessante
bygninger frem af deres mörke og paa en tilfredsstillende maade
at gjengive deres snitverk og flere sider af deres arkitektoniske
karakter, men just fordi det var det förste, kunde man heller
ikke vænte at det »fuldstændig» skulde löse opgaven. Som
bekjendt udkom det i 1837 og kunde sikkert maale sig med
lignende samtidige verker, men det havde ogsaa manglerne dermed
tilfælles. Vi savne en nærmere indgaaen paa disse bygningers
ejendommelige struktur, som alene ved lang- og
tversnitstegninger kan bringes til klarhed for beskueren. Men da opgaar det
ogsaa for enhver, at meget af det, som man nu finder i disse
bygninger, kun hidrörer fra senere tilsætninger, medens deres
oprindelige dele fremstille sig paa en ganske anden interessant
maade end tilforn, hvorom mere nedenfor paa sine steder. —
Til at afhjelpe den af forfatteren omtalte mangel paa tegninger
fra Norden, skede der for Norges vedkommende ifjor en
begyndelse ved udgivelsen af Mindesmerker af middelalderens
kunst i Norge, Som bekjendt har Mandelgren iaar paabegyndt
et lignende over Svenske af samme slags med titel Monumens
Scandinaviques, der dog, som det synes, kun skal indskrænke
sig til en afsluttet samling af tegninger. Det er et interessant
verk og pragtfuldt udstyret, men den deraf fölgende kostbarhed
vil neppe bidrage til at det vinder synderlig udbredelse. Det
kan heller ikke negtes, at det ligesom vender sig bort fra
hjemmet, thi uagtet det er udgivet af en Svenske, trykt i
Kjöbenhavn og angaaende Svenske mindesmerker, er dog baade titelen
og texten paa Fransk. Vel kan det antages, at i almindelighed
enhver her i Norden, som beskjeftiger sig med saadanne
gjenstande, forstaar dette sprog, men om man ogsaa for
udlændingens skyld vilde have medgivet en Fransk oversættelse af texten, synes dog et saa smukt nationalverk at have fortjent væsentlig
at fremtræde som et Svensk og med det folks sprog, som baade
kunstneren selv og de deri fremstillede mindesmerker tilhöre.
Derved vilde man ogsaa lært at kjende de arkitektoniske
benævnelser og betegninger, som især hvad træbygningerne angaar
udentvivl endnu ere i brug blandt den Svenske almue, ligesom
hos os. — Kun for Danmarks vedkommende savner man endnu
et verk svarende til de ovenanförte. — Ved at omtale
tilvejebringelsen af tegninger af mindesmerkerne, som et nödvendigt
grundlag for en Nordisk kunsthistorie, er der en bemerkning,
som ligger meget nær. Det gjelder naturligvis her först og fremst
at vide, hvad man har af den slags og hvor det er at finde.
For enhver, som beskjeftiger sig med disse gjenstande, vilde det
derfor være af stor interesse, om der ogsaa for Sveriges og
Danmarks vedkommende blev udarbeidet en lignende fortegneiso,
som den, der medfulgte aarsberetningen for 1854 fra Foreningen
til Norske mindesmerkers bevaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0177.html
