Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadan som den nu staar i den senere gotiske stil, hidrörer fra
Eystein, og vi kan derfor fra denne forskjellighed i stil mellem den östre
del og korsene fremdeles ikke slutte, at disse ere levninger fra
Harald haardraades i 1050 opförte Mariekirke. Det er ligesaa
utænkeligt, at Eystein ved enden af det tolfte aarhundrede skulde have
opfundet former, som först efter en lang övelse i den gotiske stil kunde
fremkomme, som at Harald haardraade i midten af det ellefte
aarhundrede i et endnu neppe civiliseret land og med en ringe
byggevirksomhed skulde have opfört korsene i en stil, som i England, hvor
den hörer hjemme og forekommer ikke som her ganske enkeltvis men
i mange steder, först udviklede sig et aarhundrede senere [1].
[1] At den gamle mening, som Minutoli igjen har optaget, og som
gaar ud paa at den sydlige korsarm tildels skal være en levning
af Harald haardraades Mariekirke, er urigtig, kan der neppe
være mindste tvivl om. Ligesaa utvivlsomt er det, at en meget
betydelig del af höjkoret ikke kunde være færdig ved Eysteins
död († 1188) og at det forsaavidt maa ansees fuldkommen
rigtigt, naar Schnaase mener at den östligste del af kirken for en
stor del er opfört efter Eysteins tid. Derimod vil den paastand af
vor forfatter, at korsarmene ere et verk af erkebiskop Eystein,
komme i strid med temmelig klare kjendsgjerninger. Det maa
her först lægges merke til, at der ved östsiden af hver af
kirkens korsarme er en bygning paa to stokverk. Begge disse
bygninger maa ifölge den store indbyrdes lighed mellem deres
tilvarende dele baade i form, stil og enkeltheder antages at være
samtidig opförte, og naturligvis ikke för men enten samtidig med
eller efter korsarmene, hvortil de stötte sig. Paa et andet sted
er det tidligere udtalt, at det sidste maa have været tilfældet og
at dette virkelig er saa for de to överste stokverks vedkommende,
har undersögelsen paa stedet tilstrækkelig godtgjort. Om det
samme ogsaa gjelder de underste etager, lod sig paa grund af
forskjellige omstændigheder ikke afgjöre, men vi kunne her
antage det for forfatterens ovenudtalte mening gunstigste tilfælde,
at disse dele ere tilblevne samtidig med korsene. Nu findes der
i den sydligste af disse bygninger en indskrift, som siger, at
Eystein i det förste aar af sit biskopsdömme (1161) indviede et
alter i dette kapel. Da bygningen ikke har synderligt omfang,
var det jo saaledes nok muligt, om end ikke synderlig rimeligt, at
han i de faa maaneder, som vare forlöbne siden hans
embedstiltrædelse, kunde have faaet den opfört, men da maatte han,
som det lettelig vil indsees, tillige have opfört den sydlige
korsarm af kirken idetmindste i lige höjde med kapellet, hvilket
maa ansees umuligt i denne korte tid. Hvad man derfor end
vil antage om bygningstiden for dette kapel, saa er det klart,
at kirkens sydlige korsarm og, som vi paa grund af indbyrdes
lighed ville tilföje, ogsaa den nordlige maa være bygget för Eystein blev erkebiskop, og da vi för denne tid ikke kjende nogen
byggevirksomhed ved kirken uden af Olaf kyrre, maa de anförte
dele være hans verk eller være opfört 1077—1093. Ved dette
resultat fremkommer der en stor afvigelse fra den kronologi, som
Minutoli og Schnaase har opstillet for kirkens forskjellige dele.
Den förste ansætter Kapitelet, som han vildfarende anser for Olaf
den helliges Klemenskirke, til tiden 1016—1030, söndre
korsarm 1047—1066, den tilsvarende nordre 1067—1093, koret
og höjkoret 1161—1188; Schnaase derimod: Kapitelets förste
opförelse i begyndelsen af det 12:te aarhundrede, kapellerne og
de ældste dele af korsarmene 1161—1188, og söjlestillingen i
Kapitelet samt kirkens östligste del til tidsrummet mellem det
13:de og 15:de aarhundrede. Ifölge det ovenanförte i
forbindelse med hvad der ytres i andre noter bliver resultatet derimod
fölgende: de oprindelige dele af Kapitelet og korsarmene
1077—1093, de underste etager af de ovenomtalte bygninger enten
samtidig med korsarmene eller tilligemed de överste etager
1093—1161, grundlægningen og paabegyndelsen af kirkens östlige
del samt Kapitelets hvelving og söjlestilling 1183—1188.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0190.html
