187 (Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Häftet. 1855)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lisener delt i to store arkader med et vindu i hver. Vinduerne og
de buer, som forbinde lisenerne, ere af halvrund form og forsirede
med siksak. Det nordre kors har derimod et rundbuet portal med
forhall og derover lige til gavlspidsen arkaderækker, hvori spidsbuen
ved siden af enkelte rundbuer er den forherskende. Korsenes
sidevegge ere paa lignende maade, som facadens sydside, udstyrede med
vinduer og buer, som hvile paa lisenernes hjörnesöjler. I det indre
ere begge korsarme belivede med tredobbelte triforier, med fortrykte
rundbuer, som forbindes ved söjler dels med ganske glatte og dels med
bladforsirede kapiteler. Tilsyneladende vare de ikke hvelvede men
forsynede med fladt loft [1]. De ydre arkaderækker paa det nordre kors
og de gjentagne triforier i det indre af begge kors minde om
Engelske bygninger fra den anden halvdel af det tolfte aarhundrede [2].
Ogsaa enkelthederne, de terningformede og foldede (orgelpibelignende)
kapiteler, siksakforsiringen, dyre-og menneskehovederne, der tjene som
konsoler, anordningen af vinduerne og især portalet i det nordre kors
erindrer levende om Engelske bygninger i den senere Nordmandiske
stil. Det er derfor ikke at betvivle, at denne del af bygningen
hidrörer fra erkebiskop Eystein [3], hvorved da forskjelligheden i korsenes
facader, den simplere anordning i den sydlige, den rigere med
arkaderækker og spidsbuer forsirede i den nordlige, kun tyder hen paa,
at hin tilhörer et ældre, ved aaret 1180 nærmere liggende tidspunkt,
denne en senere fortsættelse af bygningen omtrent i begyndelsen af
det trettende aarhundrede. Vel har vi den bestemte beretning, at
Eystein i sin nye kirke lod opstille Olaf den helliges skrin over hans
begravelsessted, og dette var efter al sandsynlighed i domkirkens
östlige del [4]. Men deraf fölger ingenlunde, at denne del af kirken,

[1] At loftet har været af træ er der ligesaa megen grund til at
antage, som at det ikke har været fladt. Forfatteren tænker her
paa de Tydske og Italienske basilikalofter, de sidste som bekjendt
for det meste uden bord over bjelkerne. Men i Norge er dette
slags loft, og kun paa den sidste maade, hidtil ikke truffet i
mere end et par af vore gamle kirker, medens den indre
overdækning i de övrige nærmer sig mest til den, som findes i
England. I al fald kan den ikke have været flad i korsene i
Throndhjems domkirke, thi da vilde den overskjere buerne under
taarnet, hvilket naturligvis ikke kan antages.
[2] Med undtagelse af nogle af de her anförte enkeltheder,
som maa antages at være senere tilsat, findes dog de övrige
udentvivl i Engelske kirker fra en ældre tid, end forfatteren
antager, og i al fald i Nordmandiet.
[3] Med undtagelse af nogle af de her anförte enkeltheder,
som maa antages at være senere tilsat, findes dog de övrige
udentvivl i Engelske kirker fra en ældre tid, end forfatteren
antager, og i al fald i Nordmandiet.
[4] Som 4»emerket i en foregaaende note, maa dette ikke blot
ansees for sandsynligt, men som ubestrideligt vist.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/nordutid/1-4/0189.html

		Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Häftet. 1855 / 187 (1854-1866) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|