Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestaa alle af et midtrum i kvadrat, hvortil slutter sig paa den ene
side det lavere og halvrundt afsluttede kor, paa de tre övrige sider
lavere og smale sideskibe, som igjen omgives af en slags peristyl, den
saakaldte lop eller löbgang (svalgang), der vel er tæt lukket ved foden
men oventil har vindueslignende for luften tilgjengelige aabninger [1].
Til denne peristyl slutter sig i Borgunds og Hiterdals kirker endnu
særegne forhaller som indgange, der paa en vis maade give det hele
i grundridset form af et græsk kors [2]. Alle disse enkelte dele,
omgangen, de derover udragende sideskibe [3], midtrummet og de flere
afsatser paa det derfra opstigende taarn ere forsynede med skraatage,
saa at der i Hiterdal reiser sig fem tage over hverandre, i Borgund
endog sex, og det hele faar derved et pyramidalt udseende. Ogsaa
vinduerne springe frem som arker eller kvister og ere forsynede med
særskilte smaa tage [4]. Svalgangen er adskilt fra sideskibene ved en
fast vegg, medens sideskibene og vel ogsaa koret skilles fra
midtrummet ved fritstaaende runde stolper [5], hvorpaa den övre vegg hviler
[1] Hos en forfatter som Schnaase, der ellers i höj grad har en
arkitektonisk karakteristik i sin magt, er dette en synderlig
udtryksmaade istedetfor at sige, at svalgangens vegg överst under
taget har en række af smaa arkader. Förövrigt frembyder
Reinlids kirke (Mindesm. af middelald. kunst i Norge 3:dje hefte) et
exempel paa en ganske tæt svalgang med nogle faa i længere
afstand fra hinanden anbragte smale og höje rundbuede
aabninger, og iblandt stavekirkerne i Sogn er der trende (Urnes,
Hopreksstad og Vangsnes), som oprindelig vare omgivne af en
ganske aaben buegang; de runde buer hvile paa söjler med sokkel
og terningskapiteler, og fra svillen til hver bues toppunkt er der
en höjde af 2 ä 3 alen.
[2] Det er dog kun paa en vis maade og formedelst udspringet ved
de yderste indgange, at grundplanen faar denne form, medens
den egentlige kirke baade i skibet og koret udgjör en aflang
firkant.
[3] Hvad forfatteren mener med denne udragen af sideskibene, vides
ikke, da de sidstes forhold og stilling imod den övrige bygning
i denne henseende er som ellers i en basilika.
[4] Men vel at merke: alle disse udbygninger med deres vinduer og
tage hidröre fra senere tilsætninger og ere alle yngre end midten
af det 17:de aarhundrede. Hvorledes stavekirkernes oprindelige
lysaabninger ere formede, vil nedenfor sees.
[5] Med andre ord: at langhuset til alle sider er begrænset og
stöttet paa samme maade, kuns at det mod omgangens östre vegg
eller korveggen nedadskraanende sperreverk, og for den del deraf,
som viser sig inde i koret, ikke er beklædt med bord og spaan
ligesom paa de övrige steder men er aabent. Som det vil sees, er dette noget ejendommeligt for disse bygninger og har sin grund
i deres konstruktion, mellemskibet eller den saakaldte indre
reisning vel bæres af de helt op til tagverket gaaende stolper
men tillige maa stöttes fra alle sider. En klarere forestilling
herom vil man faa af »Mindesm. af middelald. kunst i Norge»,
4:de og 5:te hefte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0194.html
