Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved hjelp af halvrunde buer. Midtrummet er i det indre overdækket
med en töndehvelving i retning fra vest til öst [1]. Faste
arkitektoniske former har i det hele taget ikke udviklet sig [2], men udførelsen
vidner om smag og omhyggelighed. Söjlestammerne ere temmelig
slanke, nogle i Hiterdal forsynede med en konvex kannellur [3] ellers
glatte. Söjlehovedet bestaar sedvanlig kun af en rund, med svage
[1] Hvad der i en foregaaende note er anfört ved arkerne paa taget
gjelder ogsaa om töndehvelvene og de flade loftsbedækninger,
nemlig at de ere senere tilsat. For at finde grunden til denne
lukkelse, kunde man lettelig antage, at den idetmindste i de
kirker, som i senere tid har faaet taarnspir, havde til hensigt at
skjule synet af alle disse skraastrævere, som spiret tiltrængte,
men det er maaske nærmere det rigtige at antage, at den er
fremkaldt af en vis misforstaaet smagsfordring til en kirkelig
anstændighed. Idetmindste ser man af flere besigtigelser af
stavekirkerne i det 17:de aarhundrede, at aabent loft betragtes som
en mangel og fremkalder en udsættelsespost.
[2] Dette er saa langt fra at forholde sig rigtigt, at netop det
modsatte er sandhed. Det er netop det interessante ved disse
bygninger, at de fremvise »faste arkitektoniske former», som ere
fælles for dem alle og hvortil, naturligvis foruden hvad der er
givet i og med konstruktionen, kan henregnes formen af
lysaabningerne og sperreverket i lofterne. Paa den anden side ere de
dog ikke som skaarne over en kam, men fremvise flere
forskjelligheder baade med hensyn til grundplan og i andre henseender,
uden at der dog for disse afvigelser kan optrækkes bestemte
geografiske grænser med undtagelse af for nogle af dem. Saaledes
er det kun i Hardanger og Sogn at man træffer et fra grunden
af opstigende taarn ved vestre ende af skibet, og det er alene i
Sogn at man som foran berört finder spor af at svalerne mod
det ydre har bestaaet af aabne rundbuer. I det hele taget ere
stavekirkerne i Sogn de mest interessante; det er ogsaa her at
vi træffe baade den mindste (Borgunds, 18 al. lang indvendig)
og den störste (Hopreksstads, omtr. 40 al. lang), som er os levnet.
[3] Hermed sigter forfatteren til den stolpe (afbildn. i Dahls verk),
som stod lidt til siden i midtgangen i skibet, men da den kun
havde till hensigt at bære det i en nyere tid tilsatte loft, var
den fölgelig selv denne tids verk. Förövrigt have vi exempel
paa meget gamle söjler eller dörstolper med kannelering i
Reinlids kirke (se 3:dje hefte af Mindesm. af middelald. kunst i Norge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0195.html
