Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og geometriske et frit fantasispil. Det ligner i det kjekke sving af
linjefø, i de eventyrlige slyngninger og i udviklingen af fantastiske
dyr udaf remmeverket fuldkommen de ornamenter, som vi kjende fra
de Irske miniaturer og tillige have gjenfundet i de Irske bygninger [1].
Der opstaar saaledes det spørgsmaal, om Nordmændene have optaget
dem fra Irerne eller om der hos dem, uagtet folkestammernes
forskjellighed, har udviklet sig en lignende smag. Ved Norges historiske
berörelser med Ireland og England synes en overförelse herfra ikke
umulig. Vel ere allerede bogstaverne paa runestenene ikke sjelden
skrevet paa slangeformig snoede og i slanger udlöbende baand. Men
ogsaa runerne vare fremkomne ved indvirkning af det Romerske
alfabet [2] og navnlig hidröre de, som findes paa saadanne slangebaand,
[1] Ligheden mellem ornamentiken i de Irske manuskripter og
udskjeringerne paa stavekirkerne synes at maatte være i
öjnefaldende for enhver og er allerede omtalt i 1:ste hefte af det nys
anförte verk. At den skulde være fremkommen uafhængig af
hinanden paa begge steder, er neppe sandsynligt. Spörgsmaalet
bliver altsaa, om den er överfört til Ireland fra Norden eller
omvendt.
[2] Ligesom den omtalte forsiringsmaade kom til England, Frankrige
og Tydskland fra Ireland, saaledes er det ogsaa rimeligt, at
Norden fik den derfra, og ikke omvendt. Det er tillige
sandsynligt nok, at den i Norden blev end mere udbredt ved
kristendomens införelse, men den maa dog allerede en god stund för
dette tidpunkt have begyndt at ytre sin indflydelse der, da vi træffe
den paa runestene, som utvivlsomt ere fra den hedenske tid.
Det fortjener ogsaa her at lægges merke til, at det ældste i
historiske beretninger omtalte tog til Ireland for Norges
vedkommende allerede fandt sted i det aattende aarhundrede. Vist er
det, at denne ornamentik ikke træffes nogetsteds saa tidligt som
i Ireland, hvor den spores strax efter kristendomens indförelse i
det 6:te aarhundrede, og at dens indflydelse, ihvorvel den ytrede
sig som anfört ogsaa i England, dog ikke i dette lands
manuskripter viser sig at være særdeles udbredt. Om miniaturmaleriet
i Ireland og hvad dermed staar i forbindelse maa især henvises
til G. F. Waagens bemerkninger i »Deutsehes Kunstblatt No 11
for 1850» og til den samme forfatters verk »Treasures of art
in Great Britain.» London 1854 vol. I, 137—139 og vol. III,
361—362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0201.html
