Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Schnaase om middelalderens arkitektur i de tre Nordiske riger, meddelt af N. Nicolaysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sandsynligvis fra en tid, da Nordmæhdene kjendte Ireland og tildels
allerede vare omvendt til kristendomen. Men med kristendom var
ogsaa den Latinske skrift gjennem det Angelsaxiske alfabet kommen
til Skandinavien og i de Angelsaxiske manuskripter var som bekjendt
ogsaa den Irske forsiringsmaade anvendt. Det er derfor aldeles ikke
umuligt, at den er gaaet over fra Ireland til Norge. Desuden er vel
snitverket paa hine trækirker bleven udfört af eller dog under ledning af munke
og geistlige, som kjendte de Irske miniaturer og saadanne ornamenter
deriblandt, som let lode sig udföre ved træskjererens kniv. Men i ethvert
fald blev dette udenlandske formspil mödt af et begunstigende indenlandsk
element. Disse paa en hemmelighedsfuld maade i hinanden slyngede
linjer, der ligesom skyer i beskuerens fantasi forvandlede sig til
truende dyreskikkelser, ere aabenbart noget modsvarende til den
tilböjelighed for det skrækkelige, gaadefulde og dunkle, som vi iagttage hos
alle Germanske folk, men som ingensteds fremtræder saa
betydningsfuldt og grandiost, som i de Nordiske gudesagn. De ere beslægtede
med baandslyngningerne paa kapiteler i Tydske bygninger, med
Nordmandiets retlinjede mönstere, med de groteske skikkelser af alle slags,
som udvikle sig snart af arkitekturformer snart trænge frem af
bladverket og som vi finde i den tidligere middelalder hos alle Germanske
stammer ligetil ind i Italien og indtil der, hvor der sættes en grændse
derfor ved de antike reminiscensers overmagt og den sydlige klarheds
element. At de Irske ornamenter tiltalte denne Germanske fölelse,
viser sig ogsaa deri, at de gik over i det Frankiske miniaturmaleri.
Vi se deraf, at uagtet den Irske stammes forskjellighed fra den
Germanske, saa herskede der dog hos begge en lignende anskuelsesmaade,
som udbredte sig over hele Norden og kun artede sig noget
anderledes efter de enkelte egnes nationale forskjellighed. Hine Irske
baandslyngninger fremvise nu en af disse særegne skikkelser, hvorved vores
kundskab ikke er tilstrækkelig til at bestemme, om de i Ireland have
sin förste oprindelse eller ere opstaaede selvstændig paa flere steder.
Den strengere aand i den Nordiske digtning og den afvigende
dannelse af ornamenterne hos de Franske Nordmander lader imidlertid
formode, at disse blödere former ikke ere opstaaede i Norge, men
ere indkomne der fra Ireland.
For at komme tilbage til England og det spörgsmaal, hvorfra vi
gik ud, synes det saaledes som om vi ikke kan hidlede
ejendommelighederne i den Engelsk-Nordmandiske arkitektur fra en Irsk eller
Skandinavisk indflydelse. En saadan kunde alene have fundet sted for
Englands erobring af Nordmanderne; den maatte alsaa kunne
bemerkes i den Saxiske arkitektur. Men denne havde, som vi allerede tör
antage efter det lille vi ved derom, en ganske anden karakter end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
