Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvilket var Erkebiskop Absalons rette Navn? og Hvor gammel er Kjöbenhavn?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Absalons Tid. Man vil hverken finde det hos Saxo,
eller endog i Thorkelins Diplomatorium, der slutter med
Aaret 1209, eller i noget andet Skrift eller Document,
ældre end 1300. Den første Gang, vi hos Huitfeld støde
paa det blandt den Mængde Navne, der forekomme i de
af ham saa talrigt anførte Diplomer, er i Kong Christoffer
den 2dens Haandfæstning af 1320. Der nævnes allersidst
blandt de medbeseglende Riddere en Axel Jenssøn, og
tidligere end ham skal man have Vanskelighed ved at
finde nogen Axel. Nu kunde det vel endog være et
Bpörgsmaal, hvorvidt Huitfeld her har læst rigtigt, da,
som bekjendt, hans Afskrifter lide af mange Fejl, især i
Navnene, og blandt disse Navnet Axel idetmindste i eet
Diplom to Gange forekommer urigtigt , nemlig i det af
Norges Rigsraad i 13S9 udstedte Brev om at Erik af
Pommern var ret Arving til Norge, hvor Rigsraaden
Herleik Aasulfssön baade i Begyndelsen og i Enden af Brevet
kaldes „Röllicke Axelssön”. Men om der end ej paa
det ovenomhandlede Sted er indløbet nogen Fejl — vi
overlade dem, der have Adgang til Diplomet, forsaavidt
det endnu er til, at eftersee det — er det dog ikke
derfor sagt, at samme Axel har faaet dette Navn. eller
rettere denne Navnform ved sin Födsel, der, siden han
var Ridder i 1320, rimeligviis ikke er indtruffen efter
1290. Navnet „Axel”, er nemlig aabenbart en Fordrejelse
af det ældre og egte nordiske Navn „Aslak”. Det sees
tydeligt nok deraf, at den bekjendte „Axel Thordssön”
i Visen kaldes i den bedste Redaktion af denne, nemlig
den der forefindes i Karen Brahes Samling, og er aftrykt
i „Brage og Idun”, Aslag eller Aslak Thordssön.
Der er öjensynlig et Tidspunkt i den danske
Sproghistorie, hvor man begyndte at give flere ældre, baade
indenlandske og fremmede Navne, en kortere og mere
skjödeslös Form, eller maaskee rettere, at anvende ogsaa
blandt de højere Klasser og i offentlige Documenter
saadanne forkortede Navnformer, der fra först af rimeligviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
