Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digteren i dette Drama har villet fremstille, saa mener jeg
dog, at enhver Tvivl, efter Læsningen af den ovenanförte
Scene, maa falde bort. Kan man tænke sig et större
Beviis for, at det er den blinde Kjærlighed, der her
raader, end at den ætheriske Feedronning, hun, der er
omgivet af den deilige Alfenatur, og der har sin Bolig i
Skjönhedens og Poesiens Land. forelsker sig i et saadant
Uhyre, der ikke blot i figurlig, men ogsaa i legemlig
Forstand, idetmindste hvad Hovedet angaaer, viser sig
som et virkeligt Æsel.
Og dog behöver man vel ikke altid at tye til
Alfernes Verden, for at finde Exempler paa, at en ædel og
fiin qvindelig Natur har bortkastet sin Kjærlighed paa
en Gjenstand, der i Grunden ikke var stort bedre end
Væveren Bottom. Det er vel ikke saa ganske sjeldent,
at selv en elskværdig Pige udklæder og udpynter en
Dukke, hvori hun nu bilder sig ind at see en Rigdom
og en Herlighed, der kun ere til i hendes egen
Indbildning, og at hun saaledes offrer sin Kjærlighed til et Slags
Afgudsbillede, som hun vilde gyse tilbage for, hvis hun
saae det saaledes, som det i Sandhed er. I dette
Tilfælde befinder hun sig da i en ligesaa stor Skuffelse
som Titania, der kysser Bottoms lange Æselsören og
krandser hans Hoved med Moskusroser, som Alferne
have plukket.
Det er aabenbart, at Digteren, med Hensyn til
aandelig Udvikling, har hævet Oberon og Titania over deres
Undergivne, thi disse fremstilles kun som skjönne
letsindige Börn, hvorimod Titania viser en dybere Fölelse,
og Oberon en större Deeltagelse i Menneskenes Skjebne,
end man, ifölge Naturaandernes Beskaffenhed, af dem
kunde vente. Der mærkes vel ogsaa Spor af en saadan
Forskjel i enkelte gamle Eventyr, men selv om de
ikke mærkedes, saa er dog Digteren sikkert i sin
fulde Ret, naar han opfinder Sligt, thi, ikke at tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
