Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at tilveiebringe et saadant Overgangstrin, uden at tage
Materialierne af de oplagte Skolefag, hvorved man kun
skaber Vanskeligheder og Hindringer for dem, der efter
fuldendt Skolegang forlode Studeringerne, men senere
önskede at optage dem igjen. I og for sig synes det
naturligst, at det Lys, der hilser den nye Student, ikke er
Skolens Aftenskjær, men Universitetets Morgenskjær. I
de philosophiske Fælledsfag er der allerede givet et
Grundlag, som kunde udvides i Retning af de
forskjellige Faggrupper, med en vis Frihed til at vælge efter
Lyst og Anlæg. Men vigtigere er det at lægge an paa,
at samtlige Universitetsaar, fra det förste til det sidste,
faae en Tilsætning af Rusaar: at Studenterne ogsaa efter
Overgangen til deres Facultet have videnskabelige
Beröringspunkter, som bringe dem sammen i friere Kredse,
og at de ogsaa ved Facultetet tænke paa at studere,
ved Siden af at læse til Examen.
At Skolen er bleven anderledes stillet til
Universitetet med Hensyn til den gjensidige Afgrændsning af
deres Læreplan, er af underordnet Vigtighed i
Sammenligning med, at den ikke længer skal sende sine Disciple
til Afhöring ved Universitetet. Ikke at
Universitetslærerne have ladet det mangle paa Duelighed i at pröve
eller Billighed i at dömme. Det vil neppe være muligt
at sammensætte en paalideligere Examenscommission end
den, der har været i Virksomhed ved Examen Artium.
Navnlig vilde en Examenscommission af erfarne
Skolemænd staae langt tilbage; thi en „erfaren Skolemand“
er gjerne hildet i sin Maade at tage Faget paa, har sine
Yndlingsspörgsmaal og er forvænt med at faae dem
besvarede. Men Misligheden laae i, at Universitetslærerne
ligesom de Skolemænd, der kunde blevet Tale om, vare
Fremmede, som for at gjöre Alle lige Skjel
havde saameget större Grund til at holde sig til Fagets abstracte
Almindeligheder. Læreren vidste, at hans Disciple skulde
pröves af en Fremmed, og om han glemte det, saa glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
