Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disciplene det ikke. Examens naturlige Tilbagevirkning
paa Underviisningen gik derfor ud paa, saavidt muligt
at holde denne uberört af Lærerens Personlighed, samle
den om de færdige Resultater, flade den ud over alle
Fagets Bestanddel«, men da igjen passe, at den ikke tog
Kraften fra noget af de andre Fag, der vare særskilt
repræsenterede ved Examensbordet. Examen Artium ved
Universitetet — med Alt hvad den har bidraget til en
solid Begyndelse, ved i mindre lærelystne Tider at holde
Kundskab i Hævd — er bleven et virksomt Led i
Udviklingen af den golde Klarhed og fattige
Alsidighed, som vi have omtalt i de indledende Betragtninger.
Fra den lærde Skole, der gjerne tjener til Forbillede,
have disse Egenskaber, hyldede af Tidsaanden, trængt
sig ind i det hele Skolevæsen og, gjennem Forældrenes
Önsker, Lærernes Bestræbelser, Lovgivningens
Forskrifter, faaet Hævd i den offentlige Mening, under en stadig
Vexelvirkning mellem alle disse Drivhjul i Tidens
Mølleværk.
Gaae vi noget tilbage i Skolernes Historie, möde vi
en Tarvelighed i Underviisningen, som vi neppe kunne
fatte og vistnok heller ikke kunne önske tilbage. I
forrige Aarhundrede bestod en Latinskole gjerne af
Toaars-Classer; hver Classe havde sin Lærer, som underviste i
alle Fag; Fagenes Antal var neppe det halve imod nu.
I Sverrig fulgtes det samme System, med en Enelærer
for hver Classe, men kun i de lavere „lärdoms-skolor“,
medens den höiere Skole, „Gymnasiet“, havde sine
Lærerkræfter fordeelte efter Fag. Dette er sikkert en af
Grundene til, at det gamle System, skjöndt i det Hele
fortrængt, endnu har varme Forsvarere i Sverrig. Thi
Indvendingerne imod det: at een Lærer ikke kan være
hjemme i alle Fag o. s. v., have især Vægt paa det höiere
Underviisningstrin. I en lavere Classe derimod er der
noget Sundt i, at Fagfordelingen ikke bliver saa stærkt
fremhævet, som naar hvert Fag repræsenteres ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
