Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskelig Viden. Det er vel overflödigt at gjentage, at det
hörer til Skolens Opgave at meddele saadanne
Grundrids af de forskjellige Videnskaber og indprente dem
fast og varigt, til fremtidig Brug; thi uden disse Skabe
med Hylder og Skuffer vilde vi hverken opsamle eller
ordne og gjemme den Skat af Kundskab om Naturen og
Menneskelivet, der ligger paa vor Vei, overalt hvor vi
færdes; de höre med til det aandelige Udstyr. Men
foruden at indprente Videnskabernes Grundrids skal man
saa godt som muligt forklare og anskueliggjöre dem ved
Underviisning; derfor maae de være langt kortere, end
de pleie at være. Og gjælder det om at vække Sands
for Videnskaben og Kjærlighed til den, maa man söge
til Stoffet, til Kilderne. Den videnskabelige Sands
vækkes „ikke ved sammentrængte naturhistoriske,
verdenshistoriske, grammatikalske, litteraturhistoriske
Haandböger, heller ikke ved en flygtig Gliden hen over Stoffet,
men ved en fortrolig Omgang med enkelte Dele af det,
da det hele er uoverkommeligt, kortsagt: ad den
umiddelbare Iagttagelses og Tilegnelses langsomme Vei. Det
er hertil der i alle Fag maa skaffes Tid, ved at
indskrænke istedenfor stadig at udvide de haandbogsmæssige
Grundrids og Oversigter, hvilke, tilbörlig forkortede, selv
ville blive des varigere indprentede og saaledes kunne
opfylde deres egentlige Bestemmelse“. (Om Underv. i
dansk Litteratur, 1853.)
Hvorledes Underviisningen kan tillempes efter disse
Grundsætninger, ved næst de lærde Udtog og de
aandige Extracter at optage Dele af Stoffet i dets
Oprindelighed, har jeg sögt at oplyse i forskjellige
Skoleprogrammer, som nærmere udföre en Betragtning,
der blev fremkaldt netop i Modsætning til vor nye
Skolelovs Forlöber, den „provisoriske Underviisningsplan“ af
1845. Loven viser ikke denne Vei; men, den gjör det
muligt at fölge den, ved sin Grundbestemmelse, at
Skolerne selv holde Afgangspröven. Thi dermed ere de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>