Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Universitetet stiller Sagen sig anderledes. Den
Lærefrihed, som der kan blive Tale om i en Skole, har
her altid hersket, kun i langt videre Omfang:
Universitetslærerne aflale selv, hvad de ville læse over,
og Lovgivningens Förskrifter, Overbestyrelsens Tilsyn ere lige
frisindede. Men hertil kommer, som det egentlige
Særkjende for de nyere ligesom for flere af de ældste
Universiteter, at der ved Siden af Lærefriheden hersker
en tilsvarende Studerefrihed. Studenterne kunne ikke
blot vælge Facultet, men med faa Indskrænkninger
bestemme, hvormange Forelæsninger og Övelser de ville
besöge i eller udenfor Facultetet, hvilke först, hvilke sidst
og hvilke slet ikke, hvorlsenge de ville studere o. s. v.;
de kunne söge deres Læremidler i Litteraturen eller gaae
til fremmede Universiteter: deres Ret til at vende tilbage
bliver dem ikke afskaaren. At Disciplene ikke ere
bundne til nogen fast afpælet Læreplan, virker igjen
tilbage paa Lærernes Frihed, og Universitetet faaer
saaledes sit akademiske Præg: et Antal aabne Fagskoler,
samlede i en Höiskole, hvor Lyset under mangfoldige
Krydsninger kan straale ud fra Videnskaberne og
Ungdommen söge og indsuge Videnskabens Lys. Som
Studenterne ere stillede, er der da tre Slags Lærere, der
omtrent blive lige uundværlige ved et Universitet: de
vækkende, de undervisende og de, der have et
personligt eller videnskabeligt Kald til at veilede
Selvvirksomheden; findes de alle i een Person, saameget des bedre.
En naturlig Begrændsning ved Valget mellem saa
mange Videnskaber og saa mange Lærere er for de
Fleste givet i dette eller hiint Facultet, svarende til
den Livsstilling, hvortil de önske at forberede sig ved et
videnskabeligt Fagstudium; Nabofag til de Fag, her
fremhæves, ere gjerne at finde i de andre Faculteter,
især i det philosophiske, der ligger midt i Höiskolen.
I dem alle er Underviisningen deelt imellem
Forelæsninger samt Examinatorier — Holberg önskede begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
