Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Bologna og Padua. Blev Foredraget ikke dicterende,
maatte det i alt Fald önskes indvævet med smaa
Gjentagelser eller anden Stammen, for at falde let i Pennen.
Dog Föredragets Form var det mindre Væsentlige! det
kom an paa Indholdet. Skulde nu dette afpasses til
Examensbrug, kunde der ikke være Spörgsmaal om at
gaae ud fra saadanne Begynderes Drift til Iagttagelse
og Granskning — ved at give den Noget, den kunde
arbeide med i, og netop give den det, hvori
Videnskabens Sandheder knoppes —, men först og sidst om at
meddele de færdige Undersögelser tilligemed deres
Resultater. Det blev en Slags höiere
Haandbogsunderviisning, kun i Omfang forskjellig fra den lavere, og
ligesom denne at ligne med Pharaos golde Ax, der opslugte
de fulde Ax, uden selv at blive fuldere. De færdige
Undersögelser, de færdige Resultater vare meget
velkomne; de kunde gjengives uden Ophævelser, ligesom
de vare meddeelte. Mindre velkommen var den
tilfældige Gröde i Læremassen, som indtraadte, naar en
Professor forstod sin dobbelte Egenskab saaledes, at han,
foruden at holde Forelæsning over Alt, hvad han turde
examinere i, ogsaa skulde examinere i Alt, hvad han
havde gjennemgaaet paa sine Forelæsninger. Han havde
maaskee et Bifag, men fandt det forsömt, det skulde
hævdes, det var hans personlige Hovedfag, og nu
svulmede Bifaget op til et Hovedfag ogsaa for Studenterne:
et Universitetsaar meer eller mindre kom det ikke an
paa. Dette var netop en af Fordelene ved den hele
Stilling. I en Skole er der Eetaarsclasser med aarlig
Afslutning, der er sideordnede Skoler, som afgive en
Maalestok, en Bestyrer, som personlig har Indseende
med Underviisningen, Disciple, som sidde saa nær, at
man kan höre dem sukke, — der har man ikke sin
Læeerefrihed; men ved Universitetet kan man gjöre sin
Vidskab gjaeldende og gjennem Examen fomemme, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
