Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engang noget enkelt theologisk eller juridisk Facultet (med
de talrige Embedsaspiranter og de for Livet afgjörende
Examenscharacterer), der fuldstændig er gaaet op i at
være Manuductions- og Examensanstalt for den
geistlige, den juridiske Stand, Lægestanden o. s. v.
Alligevel vil det ikke være afveien at give et Billede af
den Tilstand, som vilde fremgaae af en saadan Opgave,
navnlig ved et Universitet, der ikke er skolemæssig
ordnet, men har Studerefrihed. Uagtet jeg laaner et og
andet Træk af Virkeligheden, er det Hele kun et
Phantasibillede.
Af de omtalte tre Slags Lærere blev der igrunden
kun Brug for de undervisende; de vækkende kunde let
forurolige Ungdommen, som desuden havde Vækkere
nok i sine Examenstanker; Selvstudier vare endnu mere
mistænkelige. Lærerposterne ved hvert enkelt Facultet
maatte normeres efter de faste Examensfag. Var der,
efter Videnskabens tilfældige Rörelser, udmærkede
Lærerkræfter at vinde for Universitetet, men ingen Plads
normeret eller den normerede besat, gjorde man Afkald
paa dem; men til Gjengjæld sörgede man for at holde
Facultetet „fuldstændigt“: enhver Afgang blev hurtig
erstattet, om ikke med den Docent, man kunde önske,
saa dog med den, man kunde faae. Selv om
Litteraturen var nok saa rig og hjælpsom, kunde den dog
aldrig yde den Sikkerhed, som naar Underviisningen,
Sætning for Sætning, var meddeelt af Examinators egen
Mund. Meddelelsen maatte imidlertid nödig udarte til
dette frie Föredrag, om hvilket en Kirkefader siger:
„habet nescio quid latentis energiæ viva vox et in aures
discipuli de doctoris ore transfusa fortius sonat.“ En
saadan Gjenklang havde noget Forstyrrende: Disciplene
maatte helst bede om at faae dicteret, for ikke at
misforstaae, og igrunden kunde da begge Parter give Möde
ved Fuldmægtig, Docenten ved en Oplæser og Tilhöreren
ved en Afskriver, ligesom i sin Tid de adelige Studenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
