Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærere; man glemte, at Minervas Fugl er en Ugle og
ikke en Papegöie.
Og nu Samfundslivet i en saadan Höiskole:
„Universitas magistrorum et scholarium‟? Det er en stor
Vanskelighed at komme i personligt Forhold til Dommerne over
sin Velfærd, som have Hævd paa at fordre og bedömme
og som dermed raade over Udsigterne paa den
fremtidige Livsbane. Er der ingen aandelig Vexelvirkning,
stærk og stadig nok til at trænge Tanken herom tilbage,
kan man gjerne sees daglig uden at komme hverandre
nærmere. Paa den ene Side en Nimbus fra Katheder
og Examensbord, som frister til Embedsmine og i höi
Grad generer den ligefremme Mand; paa den anden Side
Tilbageholdenhed, Frygt for Skinnet af at ville indynde
sig, men et skarpt öie for de svage Sider og Lyst til at
dvæle ved dem. Man kunde lægge an paa en
fundatsmæssig Fortrolighed, som i sin Tid mellem
Privatpræceptor og hans Alumner, der skulde skrive Afhandlinger
til ham, forevise deres Collegiehefter etc.: „si quis non
volet uti familiaritate alicujus certi Prceceptoris, is
admonendus et incarcerandus prius, et, si opus fuerit, ex schola
tandem et ex urbe ejiciendus erit‟ (Christ. III. Fundats). At
landsforvise alle de Studenter, der ikke havde
Privatpræceptor, var dog noget betænkeligt; Afhandlinger kunde
man indföre. Men de vilde blive til Övelser i Retning
af skriftlig Embedsexamen. Som saadanne vare de, ikke
mindre end Examinatorier, endog almindelig anerkjendte.
At forresten Universiteterne med deres akademiske
Underviisnings- og Samfundsvæsen ere en „forældet‟
Indretning, var lidt efter lidt gaaet op baade for Ældre og
Yngre. Mundtlige Disputationer — at sige over
videnskabelige Spörgsmaal — gav man sig ikke af med, og
de vilde vel ogsaa falde lidt magre, naar alle
Medstuderende lærte de samme Sæt Sandheder, kun lidt bedre
eller lidt daarligere, efter Hovedets Beskaffenhed.
Disputationer for Grad vilde da ophöre af sig selv, eller de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
