Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangerens Hustru af C. Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Tegn paa Kunstens Kald og Sangens Haeder
En Laurbaergten om Issen slynget var;
Og Folket med Beundring ham betragted,
Men Verdens Dom og Roes han föie agted.
Frem skred han med sit ene Maal. i Sinde
Did, hvor i Syd sig ender Hellas* Kyst.
Der staaer et Fjeld, omsust af vrede Vinde,
Mens Havets Bölger brydes mod dets B ryst 5
Dybt i dets Fod en Hule er at finde,
Hvor den, der eier nok af Mod og Lyst,
Kan ned i Jordens dunkle Indre stige
Og naae de Dödes gaadefulde Rige.
t
Han vover det, — thi fast sin Lid han seetter
Til Guders Naade, til Apollons Gunst,
Men fremfor Alting til sin höie Kunst,
Som Seier over Döden ham foijeetter.
Ned gjennem Hulens Gab sit F^ed han retter
Igjennem qvalme Taager, giftig Dunst;
For Skyggelivets Reedsler ei han gyser,
Hans Öies Klarhed gjennem Mörket lyser.
Og denne Magt, som hvilede i Blikket,
Paa Underverdnens Vagt sig maerke lod.
Det var, som om Uhyret godt forstod,
Hvad Kald der var i Livet ham beskikket;
Thi logrende kom Kerberos og slikked
Med trende Tunger den Forvovnes Fod;
Og da han naaede Styxes sorte Vover,
Ham Charon uden Vaegring satte over.
Nu staaer han altsaa paa den öde Slette,
Hvor Intet lever, ingen Plante groerj
Omkring ham svaeve Skyggeme de lette*
lidt Eurydike han at skimte troer j
Men ei han la*er sig standse eller tratte*
Ei lader han sig lokke fra mt Spor,
För gjennem Deemringen paa skummel Throne
Han öiner Hades selv og Persephone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
