Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sangerens Hustru af C. Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da standser han og ned for Thronen kneeler,
Og griber Strengene med sikker Haand;
Paa stoerke Vinger löfter sig hans Aand,
Og Kj<erlighedens Kraft hans Röst besjaeler,
Og Sprogets Tonefald i Rhythmens Baand
Med Strengelegen lifligt sig formeeler.
Mens Taaren ad hans Kind randt, mild og klar,
Qvad Orpheus til det strenge Kongepar:
„Guder, som herske dybt under Jorden,
Hvor vi, som hist i Sollyset födes,
Alle i Dödens Tusmörke mödes
Efter Naturens evige Orden!
Ei er jeg kommen hid for at brydf
Straffen, som piner syndige Sjaele;
Ei er jeg kommen hid for at stjiele
Kundskab om Lönnen, Salige nyde.
Nei, kun min Viv, den faure og fyldige,
Unge, uskyldige,
Hulde og herlige,
Kydske og kjierlige,
Led te min Fod og bevinger min Röst.
Neppe var Hymens Fakkelskeer slukket,
Neppe vort Samlivs straalende Morgen
Gryet, förend Gleeden sluktes af Sorgen,
Förend hun segned, dödeligt stukket.
Manden — jeg veed det — modigt skal vente
Ulykkens Slag med oplöftet Pande,
Fast skal i Modgangs Breending han stande,
Voxende Kraft af Prövelsen hente.
Ak, men min Kjrerlighed har overvseldet mig,
Fanget og fceldet mig;
Sindet opfyldende,
Sandsen fortryllende,
Bort har den smeltet mit Mod og min Kraft.
Hellige Guder! selv har I prövet
Kj^rligheds Magt og hyldet dens Vtelde.
Eros, o Drot! — saa Frasagn fortselle —
Styred Dit Spand, da Bruden Du röved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
