Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slette, den Rænke fulde, der onsker at skjule Dybderne i sjt
Indre, selv den forholdsviis Uskyldige, den Ærlige kan have
Hemmeligheder, som han ikke vil betroe til Alle. Selv i
den Alleroprigligstes Sjæl er der Noget, der sætter en Grændse
for denne Oprigtighed, der er en Helligdom, hvor maaskee
netop det Allervigtigste ligger bevaret, og som han ikke
kan og ikke bdr blotte for enhver Tilskuer.
Nu er det vistnok sandt, al Mangfoldige her gaae langt
videre, end de burde gaae, ja der er endog opfundet et heelt
conventionelt Sprog, som er af den Beskaffenhed, at Menne~
sker kunne tale hele Timer sammen, uden at den Ene faaer
det mindste at vide om, hvad der boer i den Andens Indre.
Menneskene ere blevnc saa vante til at afspise hverandre med
almindelige Floskler, at man undertiden kan fore en lang
Samtale med en Mand, uden at opdage (hvad der dog ellers
er vanskeligere at skjule) enten han er dum eller klog.
Naar man saaledes seer Menneskene smykke sig med
fremmede Fjædre, og horer de mange laante Talemaader, da kan
aan frisles til at gjore det samme Sporgsmaal, som hiin
Indianer gjorde til en Daute, der var klædt Saaledes, som den
ftokokostiil fordrede, der herskede under Ludvig den
femtende, da han med Forundring over hendes hoie Frisur og
hendes stive Fiskebeenskjorter o. s* v. udraabte: „Er det da
Altsammen virkelig Dig selv?a
Dette er en af de Ulykker og Forbandelser, der hvile
over vort cultiverede Selskab, at en stor Deel af den ydre
Virkelighed tidt vorder en Logn, og at den tidi fornægtes
»i det, der boer i vort Indre. Ligesom Masker gaae de fleste
Mennesker forbi hverandre, de tale med hverandre, uden at
den Ene forstaaer, og tidtuden at han bryder sig det mindste
om, hvad der boer i* den Andens Indre, som han dog med
Interesse og Deeltagelse synes at underholde sig med. Den
ydre Virkelighed, der her falder sammen med det ydre Skin,
lægger sig som el Sldr over den indre Sandhed. Kun den
naive Barndomsulder, og Enkelte, der endnu bevare denne
Bamtighed i sildigere Aar, staae som Umltagolstr fra denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
