Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regel; og uagtet det vel er muligt, at der gaves uskyIdigere
Tider, i hvilke Talen nærmede sig til at være et sandt
Udtryk af det, der boer i Menneskets Indre, saa kan man dog
neppe sige, at dette finder Sted i vort forstilte Selskabsliv,
hvor det vel ikke engang er saa usædvanligt, at den indre
Sandhed og den ydre Virkelighed staae i fuldkommen
Modsætning til hinanden.
Som Undskyldning for den moderne Tid kan man dog
sige, at en altfor stor Oprigtighed ligefrem kunde virke
forstyrrende og opldsende paa Forhold, som det er en Pligt at
værne om, thi den selskabelige Omgang er tillige en Kunst,
og den forudsætter en Harmonie, hvori de altfor skærende
Dissonancer ikke godt kunne taales. Der er meget i vort
indbyrdes Samliv, der bdr undgaaes ikke blot for vor egen,
men ogsaa for Andres Skyld; og det vilde snarere vtre
Tegn paa Raahed, Skadefrohed, Mangel af Opdragelse, end
paa sand Oprigtighed, hvis man her uden Skaansel viMe
drage det frem, der til ingen Nytte maatte saaro og forbittre
Andre; man vilde da kun altfor ofte ined plumpe Fingre
sonderrive Forhold, der burde berofes med varsom Haand,
og der, naar de fdrst engang vare sonderrevne, ikke saa let
kunde fastknyttes igjen.
Men naar nu dette forholder sig saa, da synes Digteren
at være ilde bestedt; thi han skal fremstille Sandheden, og
Sandheden ligger ligesom skjult i en bundlos Brdnd, den er
flygtet til Sjælens inderste Dybder, hvor den næslen har t*bt
sin Stemme; og jo hoiere Culturcn stiger, jo bedre
Mennesket lærer den Kunst bag almindelige Talemaader at besldre,
hvad der boer i dets Indre, desto vanskeligere synes ogsa*
Digterens Stilling at blive, desto omhyggeligere synes den
Natur, som han fornemmelig skal fremStille, at skjule sig f<>r
hans Oie.
Imidlertid gives der dog endnu aabne og naive
Menneskenaturer, der af og til med Djærvhed udtale, hvad der
boer i deres Sjæle, selv om Forholdene forhindre, at dette
til alle Tider kan skee. Hertil kan fdies, at Sandheden bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
