Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delalderens Begyndelse — hvorved maa forstaaes hele
Perioden mellem Folkevandringen og Korstogene — viser
imidlertid ogsaa, baade at Ridderlighedsideen netop var det
Ci-vilisationsprincip, hvortil Menneskene trængte, og at Adelens
Udvikling var Betingelsen for dens Indgriben i Livet. Der
var hos de Bestanddele, hvoraf Europas Nationer efter del
romerske Riges Fald kom til at bestaae, to væsentlige
Hindringer for alt aandeligt Liv og Fremgang i Civilisation,
nemlig hos de romaniserede Befolkninger Trællesind, hos
de barbariske, hovedsagelig gothiske, Stammer, Raahed. Uden
Lyst til Frihed, til ved egen Kraft og af egen Hu at udrette
noget Stort i Verden, er ethvert Opsving i Tænkemaadei,
enhver ædel Bedrift i Stat, Videnskab og Kunst, ja tilsidst
selv materiel Driftighed en Umulighed; men det er bekjendt,
hvorledes al Tanke om Selvregjering og Selvvirksomhed under
det lange militairt-despotiske Keiserddmme var forsvunden
hos del romerske Riges Befolkning. Friheds- og
Selvstæn-dighedsfolelsen var i hoieste Maal tilstede hos Barbarerne,
men de manglede al Forestilling om, at Menneskene ikke
have Friheden som et hoieste Maal, eller som et Middel for
den Enkeltes Egoisme, at den idrst laaer sandt Værd, naar
Kræfterne frivilligt benytte* til at fremme Formaal, der hav«
almeeutnenneskelig Betydning. Den Religion, som oprindelig
var udsprungen af hiin Frihedsiolelse og var bleven dem
poetiske Udtryk, havde tabt sin Magt, og selv i det
skandinaviske Norden, hvor den var bleven meest udviklet og
havde holdt sig længst, var den allerede, foreud
Christen-dommen naaede saa vidt, bleven Gjenstand enten for Tvivl,
ja Spot, eller for en cras og dum Overtro. Det hedenske
ideelle Liv var gaaet tilgrunde i en almindelig Raahed.
Skulde noget nyt aandeligt Liv komme frem, maatte
Romanerne lære at elske Friheden, Gotherne frivilligt at stille
deres frie Kraft i Menneskehedens Tjenesle: begge Dele
skete, idet Ridderlighedsideen blev det aandelige Livsprincip,
og kunde kun skee ved deune. For Romanerne var den
religidse den eneste aandelige luteresse, som bevægede Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
