Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neskene: derfor maatte don nye Tidsidee optage
Begeistrin-gen for Troen og Kirken i sig som Moment, hvis den skulde
gribe disse Folkeslag; hos Gotherne var Krigen den eneste
Bedrift, som var den frie Mand værdig: derfor maatte
Tids-ideen gjore den physiske Kamp til Udtrykket for den
reli-ffiose Begeistring. Der var imidlertid for begge Bestanddele
ogsaa i andre Retninger Spirer tilstede til aandeligt Liv, der
forst i Ridderlighedsideen kunde faae deres fulde Udvikling.
Der var nemlig med Hensyn til Familieforholdene hos
Golherne en Bevidsthed om Qvindens Betydning, som den
græskromerske Oldtid manglede. Elskoven var hos dem ikke en
Magt, kun skikket til at forskjonne det nærværende Liv; den
var en mægtig Lidenskab, der baade kunde tilintetgjore det
jordiske Livs Fred og som oftest fremstilledes med denne
Virkning, men som til Gjengjæld bar Sjælen hoit op over
Jille lave Interesser, over al smaalig Frygt og Kummer til
et evigt Liv. Sigrun reder Seng for sin Mands Gjenfærd i
hans Gravhoi og hviler hos ham, „den Levende hos den
Dodea: Brynhild volder i Fortvivlelse over. at hendes
Kjær-lighed er bleven krænket, den Elskedes Dod. men folger
ham og byder de Efterlevende at give dem begge et
saa-dant Ligfolge, rat Yalhals Porle ikke skulle slaae i paa
Heltens Hæle;a Gudruns Fugle synge ikke af Sympathi med
hendes Elskovslykke, men af Glæde, da hendes Sorg faaer
Loft i Taarer, og Halvparten af de Slagne horer Freia til.
Hos Romanerne manglede denne Folelse for Elskovens ideelle
Betydning som naturlig Lidenskab: men idet Chrislendommen
havde lært dem at agte Qvinden, der ogsaa var, „Medarving
til Livet/ for Mandens Lige, havde den forberedt dem til at
fatte den naturlige Folelses ideelle Berettigelse, der mægtigst
hevæger Manden til at opoffre sig for en Anden. — Med
Hensyn til de politiske Forhold var ligeledes Bevidstheden
Krigerens Troskabspligt mod Herren rodfæstet og levende
hos Gotherne, medens noget tilsvarende manglede hos
Romanerne, blandt hvilke selv Erindringen om Oldtidens
Hel-tekjærlighed til den fædrene Stad var udslettet; men hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
