Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem var igjen Ærefrygten for Religionen levende, og derfor
maatte de. saasnart Christendommen var bleven udbredt blandt
Barbarerne, saasnart Troskabspligten, idet den knyttedes ved
en religios Handling, Lehnseden, var blevenen religios Pligt,
fatte den og agte den.
Kirken, Qvinden og Kongen bleve saaledes i de nye
Samfund, som opstode deels i de romanske Lande ved Erobring,
deels i degermaniske og skandinaviske ved enjevn Udvikling,
de tre Hovedgjenstande for Menneskenes Interesse, Motiverne
til Bevægelse og Kamp; men denne kunde kun blive physisk
Krigen for dens egen Skyld, den heroiske Kamp, som man kundf
kalde den til Forskjel fra den ridderlige og politiske,
været de gothiske Stammers Hovedbesjæftigelse; at de,
hvadenten de som Erobrere bleve det herskende Folk i et romansk
Land eller bleve hjemme, paa eengang skulde glemme denne
Lidenskab, var utænkeligt; det var allerede et stort Fremskntf/,
at den vilde Krigslyst traadto i hoiere Formaals Tjeneste.
For at dette skulde skee, for at Æren, der hidtil kun havde
bestaaet i den storst mulige Foragt for Ddden, tillige skolde
blive sat i al vove Livet for disse hoiere Formaals Skyld,
med andre Ord for at Ridderlighedsideen skulde blive
herskende aandelig Magt, maatte Samfundet være aristokratisk.
Dette laae ikke blot deri, at den gik ud paa at begeistrc
Menneskene for en physisk Kamp, men ogsaa deri, at kun
en Adel, kun en mindre, en udvalgt, socialt og politisk bedre
stillet Deel af Nationerne kunde tænkes modtagelig for de
Tanker, der laae i Ridderlighedsideen. Hvad de romanske
Nationer angaae, er det klart, at de forkuede Italienere, Iberer
og Galler ikke af sig selv kunde fatte den nye Idee; det
var her de indtrængte Stammers Opgave, medens de som en
Erobringsadel beherskede det ovrige Folk og node Frugten
af dets Arbeide, at være de forste i Begeislring for den
nye aandelige Magt. Hvad de germaniske og navnlig de
skandinaviske Folk angaaer, saa var det her ikke at vente,
at Tanken om en Kamp for hoiere Formaal end reent
egoistiske, den Enkeltes Frihed, Anseelse og Rigdom, kunde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
