Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestaaende Udtn k for den aandelige Stræben, og da begyndte
Middelalderens Poesie at blomstre.
Man vil nu her kunne gjore det Sporgsmaal: gjælder
virkelig den opstillede Sætning, at Lehnsaristokratiets
Udvikling og de hellige Krige vare Betingelsen for den
middelalderlige Digtnings Flor. for alle Europas Nationer, og
navnlig for de skandinaviske? Knn det for det forste antages
som vist, at ingen af vore Viser ere ældre end Slutningen
af det 12te og Begyndelsen nf det 13de Aarhundrede? thi
forst i denne Periode blev Lehnsadelen til. Findes der
dernæst ikke Viser, der ikke blot med Hensyn til Stoffet, men
ogsaa med Hensyn til den i dem sig robende Livsopfattelse
tilhore den Tingenes Orden, som gik forud for Riddertiden?
Have endelig ei Nordmændene, l os hvem dog
Ridderaristo-kratiet aldrig betydeligt udvikledes, hos hvem den fra den
hedenske Oldtid arvede Samfundstilstand i det væsentlige
vedblev til henimod Unionen, have de ikke en Poesie fra
Middelalderen, der ikke blot i Form og almindeligt Indhold
ganske ligner den svenske og danske, men som endogsaa
for en stor Deel bestaaer af de selvsamme Frembringelser,
som den sidstnævnte?
Det kan nu ikke nægtes, nt den opstillede Sætnings
Rigtighed langt klarere falder i Oinene hos de romanske
Nationer, hvor Landets Adel bestod af indtrængte gothiske
Stammer, der enten tilintetgjorde den hos de beseirede
Befolkninger levende poetiske Tradition, som Tilfældet var i
Italien, Spanien og Sydfrankrig, eller benyttede den som
Stof til en Ridderpoesie, som Tilfældet vnr med Franker og
Normanner baade i Frankrig og England med Hensyn til
Arthurromanerne: der paa den anden Side for stdrste Delen
glemte deres Minder fra den heroiske Vandrings-og Kamptid,
for at knytte Digtningen til Nationalminder, tilhorende den
christne Tid, som Tilfældet var med Franker og Normanner
med Hensyn til de til Carlssagnene horende chansons de ge^
og romans, og som endelig i Minder fra den græske Oldtid,
navnlig om Trojanerkrigen og Alexander, fandt nyt Stof til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
