Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Samfunds og StatsforhoIdene« Indflydelse. 5?
en Ridderpoesie. Hvor ingen Erobring, ingen voldsom
Con-flikt mellem forskjellige Racer dannede en bestemt Grændse
mellem den gamle og den nye Tid, hvor de for denne
eien-dommelige Samfunds- og Statsforhold udviklede sig jevnt at
dem, der tilhorte Hedenskabets Dage, der kunde det ikke
være Andet, end at tnange Sagn fra disse maatte bevares og
gaae over i de yngre Slægters Bevidsthed, at mange
Forestillinger om Menneskenes Forhold til Naturen, der horte
hjemme i deu oprindelige hedenske Phantasieopfattelse, maatte
holde sig, medens i det Hele Christendommen viste dette
Forhold i et andet Lys. Vi finde da ogsaa i vore Viser to
betydelige Grupper, hvis Stof saaledes tilhorer de forbigangne
Tiders Heltesagn og mythiske Forestillinger, i hvilke
Tænke-maaden viser hen til en Slægt, for hvilken Kampen for
Frændehævnens, for Anseelsens og Byttets Skyld var det Hdieste,
og som befolkede Naturen med en Skare mægtige Væsener.
Men hvor langt tilbage i Tiden end Kjæmpevisens og
Tryl-levisens Stof ligger, saa tor det dog vel paastaaes, at begge
Grupper i den Skikkelse, hvori vi kjende dem og hvori de
have holdt sig levende hos Almuen ligetil vore Dage, tilhåre
en Tid, da allerede Lehnsaristokratiet og Riddervæsenet vare
i Udvikling i Danmark og Sverrig.
Det forste Kjendemærke er disse Viseis Fortn og
poetiske Charakteer, idet allerede her, skjondt i mindre Grad
end i de andre Viser fra Middelalderen, den historiske og
navnlig Riddervisen, de episke Bestanddele ere blevne
Momenter i et poetisk Hele, der ligesaameget vil gjore et lyrisk,
som et episk Indtryk* For den heroiske Tidsalder er det
Handlingen, Bedriflen det kommer au paa; og de handlende
Personers Stemning har kun Betydning som Motiv for denne;
de forsvundne Sange, hvis Stof vi finde i de omtalte Viser,
have sikkert liavt denne episke Charakteer: i den nuværende
Skikkelse gaaer Digtet imidlertid ud paa at fremkalde en vis
Stemning hos Tilhorerne og benytler dertil soin Middel de
besungne Begivenheder; det lyriske Moment er Iraadt
selvstændigt ud ved Siden af det episke. Saaledes har, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
