Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aabenbart fordi Samfunds- og Statsi^dviklingen i Norge ikke
havde fort lil <*n Tilstand, der gjordo Ridderlighedsideen*
Herredomme muligt, og kun den fra denne Idee udgaaende
Begeistring var i Middelalderen i Stand til at frembringe en
ny original Poesie. Hvad de faae norske Viser atigaaer,
der have et bestemt ridderligt Præg, da ere de tydeligt nok
indvandrede sydfra og det maaskee i en temmelig seen Tid;
de bære selv Mærket derpaa tilskue, idet Scenen hyppigt er
henlagt til Danmark*), ikke at tale om, at Beskrivelserne af
Sæder, Klædedragter, Bygninger o. s. v. bestemt vise, at de
kun kunne være blevne til i et Land, hvor cn Ridderadel
var i Hor. Betænker mau endnu, hvorledes i Norges
glimrende Periode Forbindelsen med Spanien og Frankrig
gjen-tagne Gange gjennem Kongehusets Bestræbelser bragte de
roman*ke Ridderdigte til Norden, er det et saameget
stærkere Tegn til, hvorlidet Riddervæsenet havde slaaet Rod i
det norske Folks Bevidsthed, at saa faa Reminiscentscr fra
denne Paavirkning have holdt sig iblandt de norske Viser,
-det eneste Exempel er maaskee Rolandsvisen, der imidlertid
i Theleboernes Mund har faaet et heilensk-heroisk Præg, —
medens de ved Dronning Euphemie hidbragle Riddersange
bleve optagne og udbredte i del ridderlige Sverrig.
Man kan da forestille sig Forholdene Yed den
middelalderlige Visedigtnings Begyndelse saaledes. I Slutningen af
det 12te og i Lobet af det 13de Aarhundrede udviklede den
nye Adel sig af Bondearistokraliet i Danmark og Sverrig.
De mægtigste Bonder bleve Kongens Mænd, de pantoge sig
Forpligtelsen at folge ham i Krigen paa egen Bekostning og
fik til Gjengjæld Lov til at suinmenkjobe saameget Gods de
Barkede, som det hedder i Jydske Lov, samt Frihed for de
ellers paa verdsligt Gods hvilende Byrder. Delle var en
Udvikling, der var i Alles Interesse og derfor foltes som et
Fremskridt. Eflerat den gamle Bondestands Uregjerlighed var
tæmmet, og — her er navnlig Knud den Helliges og Erik den
* Sce f. Er. Landalad« Samling No. 13, 60, 64, 67, 72 o. a. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
