- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargang, tredie Hefte. 1856 /
61

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

staae over de tilsvarendq Frembringelser af dansk og svensk
Oprindelse, at i de egentlige Kjævnpeviser de Bedrifter, som
udgjore deres Stof, have et mere reent heroisk Præg, at den
hedenske Oltids Efterklang er renere og stærkere, ligesom i
Trylleviserne de fjendtlige Naturmagter snarere ere farlige
for Menneskenes jordiske Exislents end for deres sjælelige
Frihed, og i det Hele det poetiske Udtryk er nok saa
energisk og sammentrængt, hvilket kunde synes at tyde paa. at vi i
de norske Viser havde Originaler, hvoraf de tilsvarende danske
og svenske vare Bearbeidelser. Men, naar man erindrer, at
Nordmændene i deres hele Tænkemaade længst bevarede
Oltidscharakteren, kan man vel lænke sig, at de, naar forst
den nye Sangviis var bleven dem bekjendt, kunde
give de Sange, hvis Stof de selv eiede som en Arv fra den
heroiske Tid, nok saa adæqvat en Skikkelse, som de andre
Folk, hvor allerede Tænkemaaden havde forandret sig. Det
maa ogsaa tages i Betragtning, at den danske og svenske
Almue, der igjen arvede den af Middelalderens Adel
frembragte aandelige Skat og af hvis Mund vore Samlere bave
modtaget Viserne, har været meget mere udsat for de
vex-lende Tidsindflydelser, end den norske, at derfor en Sang
ved at gaae igjennem vore Bonders Mund kan have tabt
Meget af sin poetiske Gediegenhed, som den har beholdt
blandt de norske: fordi de hos disse opsatnlede Varianter af
tilsvarende danske og svenske Viser nu findes i en renere
Skikkelse, er det ikke sagt, at denne Forskjel er oprindelig.
Endelig er det et historisk Forhold, som bestemt antyder, at
Visediglningen er begyndt senere i Norge. 1 det 13de
Aar-hundrede havde Norge efter frygtelige Kampe vundet Ro og
hævede sig under udmærkede Konger, Sverre, Hakon
Hakon-*on og Magnus Lagabæter, til politisk Glands og Storhed.
Dersom Visedigtningen dengang havde været almindelig, vilde
den ganske vist have grebet de historiske Forhold og
Personligheder, saaledes som Tilfældet var i Danmark; hvorfor
er delte nu ikke skeet? hvorfor mangler iblandt de norske
Viser en Gruppe, svarende iil de danske historiske Viser?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-3/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free