Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er besjælet af Ridderlighedsideen, er den hos de
Aristokratier, der vare aldeles emanciperede fra Kongemagten, bleven
reent lyrisk, hvor derimod Kongemagten var ubegrændset,
episk, og endelig episk-lyrisk, hvor Kongen var indskrænket
af en constitutionel Forfatning. Saaledes var den sydfranske
Adel, fra hvilken Troubadourpoesien udgik, aldeles
uafhængig af den franske Konge, hvis Lehnshoihed kun
undtagel-sesviis anerkjendtes Syd for Loire, indtil Korstogene mod
Albigenserne og Krigen mod Greverne afToulouse paa
een-gang bragte frankiske Slægter i Stedet for de provencalske
af vestgotisk Herkomst til Herredommel i de smaa
Fyrsten-dommer, udstrakte den franske Konges Lehnshoihed til
Pyrenæerne og gjorde Ende paa Digtningen i det provencalske
Sprog. Da Minnesangen begyndte at blomstre i
Sydtydsk-land, — i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, — var
Adelen her bleven aldeles emanciperet fra Keiscren, idet
Hohenstauferne og navnlig Frederik II, medens de stræbte
efter Herredommet over Italien, opgave al kongelig Magt og
Myndighed i det tydske Rige*). Derimod er Middelalderens
episke Poesie, de nordfranske chansons de geste og romans,
bleven til hos Anglonormannerne og hos Frankerne paa en
Tid, da Kongens Myndighed var ubegrændset, nemlig inden
møgna cbarta havde lagt Grunden til den engelske
Forfatning og de lo Racers Sammenblanding, og medens de
kraftige franske Konger, fra Ludvig VII til Philip IV,
tilintet-gjorde den gamle Lehnsforfatning og tilveiebragte den meest
ordnede og stærkest concentrerede monarchiske Forfatning,
som Europa havde at opvise i Middelalderen. De spanske
Riger havde tidligere end noget andel europæisk Rige en
fast oidnet constitutionel Forfatning, hvor Adelens og
Geist-iighedens Rettigheder, hvortil siden Slæderne kom som den
*) At et Epos som IViebelungenlied i sin nærværende Skikkelse
hidrfi-rer fra samme Tid, svækker ikke vor Paastand; det er væsentlig
heroiak og var allerede, da det blev redigeret sidste Gang (1210),
eq Oldtidslevning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>