Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tredie Stand, vare indbyrdes bestemt afmaaltc og modsalle
Kongens: her bliver en episk-lyrisk Digtning til,
Romanzc-digtningen*). Da den engelske Constitntion var bleven
befæstet, da under Edvard den Forstes Forsog paa at erobre
Skotland dette Rige havde faact en Forfatning efter den
engelskes Monster og denne var bleven udviklet under Robert
Bruces Efterfolgerc, see vi her Balladedigtningen blomstre,
der ikke blot i Henseende til Stof, — her maa fælleds
nationale Traditioner og et levende Sainqvem mellem Folkene
forudsættes, — men ogsaa i Form har den meest paafaldende
Lighed med vor Visedigtning.
Det vilde være besynderligt, om der til Grund for et
Phænoinen, der gjentager sig med saamegen Conscqvcnls,
ikke skulle ligge en historisk Lov, om der ikke skulde finde
ikke blot en Analogie, men en virkelig Sammenhæng Sled
imellem de politiske og poetiske Formationer. Man ro«a
soge at levendegjore sig den Indflydelse, som de forskjeliig<’
politiske Tilstande inaatte have paa de omtalte
Aristokratiers aandelige Liv, paa deres Opfattelsesmaade af Tidens
ideelle Interesser.
Det laae i den middelalderlige Samfundstilstands Væsen,
at der ingen Fælledsmagt var, som kunde forbinde de
for-skjellige Stænder til et Hele og hos hver enkelt og da navnlig
hos Adelstanden vække Bevidstheden herom, med mindre
Kongen, som det fælleds Overhoved for de indbyrdes vidt
adskilte Stænder, formaaede at forene dem for en
Fælleds-bestræbelse. Hvor altsaa Kongemagten manglede eller var
betydningslos, der manglede ogsaa Adelen enhver politi**
*) Det Lyriske i Romanzcformcn ligger ikke i Omqvædet, skjondt de*
ogsaa findes i flere Romanzer, men deri, at den i Sangen skitøred*
Redrift ikke fremstilles for selve Handlingens Skyld saameg«1* s0,n
for at give Helten Leilighcd lil nt udtale sin Stemning og d« 5om
oftest sin ridderlige Tænkcmnndc; skjOndt saaledes store Rjekker
af Romanzer drcie sig om en enkelt Helt, (Cid, Cnrl den &orf)
saa danner dog hvert Digt cn afrundet Heelhed, der ofte *l,,llfr
mad tn epigrammatisk tilspidset Replik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
