Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idee laae til Grund for dem. Enten dette nu skete igjennem
de handlende Personers Replik, som hos de
pathetisk-velta-lende Spaniere, eller gjennem Sangerens egen naive
Re-flexion, som hos Nordboerne, hvor Foleisen snarest yttrer
sig i korte Udbrud og i Handling og derfor dens fulde
Udtalelse ikke kunde lægges i Munden paa de af den grebne
Personer, — i ethvert Tilfælde blev Digteformen episk-lyrisk.
Den her foretagne Sammenligning var fornoden for al
komme til et sikkert Resultat med Hensyn til vor egen
Vise-digtning. Naar man erindrer sig Danmarks og Sverrigs
politiske Forhold paa den Tid, da Adelen var bleven ridderlig
og Poesien begyndte at blomstre, naar man erindrer,
hvorledes Bondestandens constitutionelle Frihed var bleven deelt
imellem denne Stand, Adelen og Geistligheden, — thi det
varede endnu Noget, inden denne sidste sogte at udskille
sig fra det politiske Samfund, — hvorledes Bevarelsen af
Alles Rettigheder kom til at ligge i Adelens Hænder,
hvorledes store Konger til sine Tider forenede denne Adel og
hele Folket til store politiske og religiose Krigsforetagender.
medens hver Adelsmand havde en temmelig uindskrænket
Frihed i alle andre Forhold, — naar man endelig betragter
selve Visedigtningen, naar man seer Krigslysten afspeile sig
i den fra den heroiske Tid nedarvede Kjæmpevise, den
religiose Folelse i Tryllevisen, Interessen for Kongehuset i de
historiske Viser, Elskovsbegeistringen fornemmelig i
Riddervisen, der dreier sig om Adelsslægters indbyrdes Forhold,
og overalt den samme Form benyttet, saa vil man ikke kalde
det et Paradox, naar vi her finde en Sammenhæng mellem
Aristokratiets politiske Stilling og denne Forms Tilblivelse
og Benyttelse.
III.
Vi have hidtil betragtet de danske og svenske Viser
under Eet, fordi vi kun have beskjæfliget os med den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
