- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargang, tredie Hefte. 1856 /
69

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Stand til at gjore virksom Modstand*). Den enkelte
Adelsmand havde saaledes ikke blot som Kongens Tjener, men
ogsaa paa sine egne og hele Folkets Vegne ligeovcr for
Kongen politisk Betydning. Naar nu Ridderlighedsideen greb
Menneskene, saa var vel Krigen med Landets og
Christen-hedens Fiender et betydningsfuldt Stof, — noget saadant
manglede aldeles hos de kongeldse Aristokratier —; men
det blev ikke saameget selve de store Tog, der kunde vække
Interesse, som de Bedrifter, hver enkelt Adelsmand paa egen
Haand udforte under og i Anledning af Kampen: frembod
Samtiden sligt Stof, saaledes som Tilfældet især var i
Spanien under den stadige Guerilla mod Maurerne, saa blev
Sangen historisk; manglede det, maatte det soges i Folkets
Traditioner fra den heroiske Tid, saaledes som hos os. Da
saaledes den poetiske Interesse knyttede sig til enkelte Mænds
enkelte Foretagender, kunde der imidlertid ikke blive
Lei-ligbed til sammenhængende episke Digte, som de
norman-nisk-frankiske, men til smaa Sange, der udgjorde særskilte
Heelheder for sig. Naar Kongens og Kongehusets Skjæbner
vare saadanne, at de kunde faae poetisk Interesse, var det
atter for de enkelte Situationer, de enkelte Handlinger, som
den maatte knyttes til, og heller ikke her kunde noget storre
Epos blive til. Endelig maatte de enkelte adelige Slægters
indbyrdes private Forhold, fleres Venskaber og Fjendskaber
og deraf flydende mærkelige Hændelser og Bedrifter blive et
betydningsfuldt Stof, forsaavidt de frembdde en til et af
Rid-derlighedsideens Momenter svarende Side, Noget som navnlig
w Tilfældet, naar Elskov var Motivet. Hvadsomhelst Stof
imidlertid Sangeren behandlede, saa kunde den poetiske Trang
hos Tilhorerne ikke blive tilfredsstillet ved en simpel episk
Beretning; for at enkelte Situationer og Handlinger skulde
vise sig i et poetisk Lys, maatte tillige den Stemning, den
Tænkeroaade udtales, hvoraf de skildrede Handlinger vare
baarne, da det kun derved’kunde blive tydeligt, at Tidens

*) See Macaulay, history of England v. I. p. 50.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-3/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free