- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargang, tredie Hefte. 1856 /
72

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forlades. Delte Mellemstadium er Valdemarernes Tidsalder,
hvis Tilstand i det Væsentlige maa antages at have holdt sig
til ind i Erik Menveds Regjeringstid. Det Betegnende for
denne Tid var nemlig ikke saameget store Bedrifter udadtil,
hvortil Kongerne forrnaaede at forene ikke blot hele Adelen,
men ogsaa Folkets andre Stænder, som en fuldstændig
Ligevægt i sociaf og politisk Henseende mellem disse Stænder.
Geistlighedens og Adelens Magt stod i Forhold til den Deel,
de havde i hele Nationens Udvikling, og havde ikke
tilintet-gjort Bondestandens Selvstændighed som politisk Stand,
medens Slæderne vare i Opkomst, og indtoge deres Plads i
den constitutionelle Sammensætning ved Siden af de andre
Stænder. I de enkelte Tilfælde var det vel hyppigt, at
Adelsmanden, som den anseeligere og mægtigere Mand, tog sig af
den forurettede Bondes Sag, enten det var imod en anden
Herre eller mod Kongen; men paa DannehofTet modte ikke
blot Bisper, Priorer og Adel, men ogsaa i forholdsmæssigt
Antal Afsendinge fra Bonder og Borgere, og den saaledes
sammensatte Nationalrepræsentation dannede ligeoverfor
Kongen en Heelhed med en bestemt Myndighed, navnlig med
Hensyn lil Lovgivningen, en Myndighed, der udtrykkes
i Fortalen til „Jydske Lov“ med de Ord: „Den Lov, som
Kongen giver og Land tager ved,“ — Landet d. v. s. dels
Repræsentation har altsaa Ret til at nægte sit Samtykke —
„maa han ei forandre, uden han gjor aabenbarlig mod Gud:*

— Kongen var altsaa bunden ved Loven, og Loven, maa
man vel mærke, var ikke som de senere Haandfæstninger en
Fortegnelse over enkelte Stænders Rettigheder, men Alle
vare lige for den. Naar en saadan politisk Tilstand
vedvarede i længere Tid, — et heelt Aarhundrede, — naar
Kongerne forstode at fængsle Alles Interesser til store
Foretagender, der bragte Landet Fordeel og Hæder og netop
gik ud paa de hdieste ideelle Formaal, som Tidsalderen
kjendte, Hedenskabets Tilintetgjorelse, saa kan man begribe,
at Bevidstheden om Kongemagtens Betydning som det Baand,
der sammenknyttede alle Folkets Bestanddele til et politisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-3/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free