Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hele udadtil og indadtil, maatte blive levende hos den Tids
Mennesker, og at Skildringen af Kongernes Handlinger og
Skjæbner kunde faae poetisk Interesse, idet Udtalelsen af de
Tanker, som laae i Tidsidecn, kunde knyttes dertil. Vi finde
staledes i de ældre danske historiske Viser, d. v. s. dem,
der gaae forud for Marsk Stigs-Viserne, en stærk Bevidsthed
om Kongens Ret og Forpligtelse til at overholde Loven/)
en Fdlelse for Bdndernes Vee og Vel, der udsprang af
Respekt ligesaameget for den talrigeste og endnu anseelige
Stand, som for den ridderlige Pligt at tage sig af de
Svagere, — man maa erindre, at Viserne udgik fra Adelsborgen, —
og endelig i de skjdnneste af disse Viser, de om Dagmar og
Beengjærd, at denne politiske Bevidsthed er knyttet til
Fremstilling af qvindelig Fromhed og qvindelig Stolthed, Noget
der kun kunde skee i en Tid, da Qvindens Magt foltes saa
reent og levende, som Tilfældet var, da Ridderlighedsideen
havde grebet Menneskene**). — I Erik Glippings Tid ind-
*) f. Cx. i Visen om Erik Enum og Sorteplog, hvor det, da deuna
Sidste bar klaget over sin Broders Drab, hedder:
Dankonning meldte et Ord med Skjel:
„Din Broder fortjente sin Ddd saa Yel.
Naar hver maa raade med Vold og Sværd,
Er Loven ikke en Bønne værd.“
Min Broder han var saa dannesfuld,
„Vi kunde hennem ldse med Solv og Guld.“
Dit Sdlv og Guld passer jeg ikke paa,
„Loven sin Gjænge jo have maa,“ —
ogOmqvædet er: „Kongen af Danmark lader det hævne,fremdeles
i Visen om Ebbe Galt, hvem Kongen lader henrette, fordi han har
voldtaget en Bondekone, uagtet han er hans egen Frænde.
**) f. Ex. Visen No. I (Nyer. og Rahb.) om Valdemar og Dagmar:
Der glædtes ved baade Store og Smaa,
Den FaUige med den Rige,
Der glædtes Borger og Bonde raeest
Af Hjertens Grund tillige.
Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred,
Hun kom goden Bonde til Lise;
Havde Danmark altid saadanne Blomster,
Man .«Mde dem ære og prise; —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
