Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Uadelig, skulde gribes eller straffes af Kongens Foged
uden Dom o. s. v. Skjondt den sidste saaledes ogsaa tager
Hensyn til de ringere Stænders Tarv, ligger dog i Adelens
Paastand paa Frihed for Krigstjeneste en Forrykkelse af dens
hele Stilling: den havde nu ikke længere sine Forrettigheder
for det Heles, men for sin egen Skyld, Kongen havde mistet
sin vigtigste Myndighed over den og Begyndelsen var gjort
til en Samfundstilstand, i hvilken det politiske Sammenhold,
som laae i Kongens ligelige Magt ligeoverfor alle
Samfundsklasser, var brudt. Til denne her omtalte Overgangstid i
Danmarks Historie svare nu især Viserne om Marsk Stig:
ligesaa stærkt som Sangeren eller Sangerne ere grebne af
Foleisen af den frie Mands ved Kongens Misgjerning
krænkede Ret, ligesaa stærkt fdles Kronens Ret krænket ved
Drabet paa Kongen, og den af den paafolgende Tvedragt
folgende Ulykke for de ringere Stænder*). Hertil knytter
sig i Visen om Froken Ingeborg med det betegnende
Om-qvæd: -I bede for dem, som Kronen skal bære“ et Billede,
der minder om Dagmar og ligesom antyder, at den gode
gamle Tid endnu engang levede op i Erik Menveds Dage. —
Under den folgende Oplosningstid tabte Kongen stedse mere
i Magt, medens Forholdet mellem de forskjellige Stænder
blev en stedse voxende Ulighed. Landets Befrielse fra det
fremmede Voldsherredomine var en enkelt Ridders Bedrift
i en kongelos Tid, og de Mænd, der havde udgjort hans
Parti, vilde siden ligesaalidt boie sig for den nye Konge,
som de havde fundet sig i de holsteenske Grevers Tyrannie.
*) En nærmere Udvikling heraf vilde fordre en hecl særskilt
Afhandling, hvortil her ikke er Stedet; Enhver, som læser Viserne, vil
fåle, at Huusfreden og Landefreden ere de to Interesser, der stilles
imod hinanden, at Æresfølelsen er Motivet hos de handlende
Personer, at det Tragiske ligger i, at den trofaste Ridder, for at hævne
sin Ære, maa bryde sin Troskabspligt mod Kongen, og dernæst
henrives til en Kamp, der bringer hans Fædreland fidelæggelse og
efter hans Ddd lægger al Fædrenes Skyld paa Dfltlrenes uskyldige
Hoveder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
