Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kun med Vanskelighed, under idelige indre Kampe lykkedes
det Valdemar Atterdag at forene Riget; men den videre
Udvikling i Retning af Kongemagtens Befæstelse og Udvidelse
til dens gamle Betydning blev umulig, idet ved Unionen den
danske Adel blev nær forbunden med den mægtigere svenske,
den danske Borgerstand trykkedes ved de tydske Kjobmænds
Handelsvælde, og Bondestanden ved Vornedskabets Tilblivelse
forvandledes til en Klasse af Trælle og ved de tydske
Uni-onskongers Hangel paa Sympathie for en Stand, der i deres
Hjemstavn var aldeles forkuet, blev Gjenstand for Kongens
Fjendskab, naar den satte sig op mod Adelen. Det er da
begribeligt, at Interessen for de politiske Forhold maatte
tabe sig hos Adelsmændene, at derfor de historiske Viser
fra denne senere Tid ere færre og have en heel agden
Cba-rakteer end de tidligere. Niels Ebbesens Bedrift var i sif
selv mere et ridderligt Foretagende til de Undertryktes Frelse,
end en med Bevidsthed om dens politiske Betydning odfort
Gjerning; det var derfor intet Under, at man, medens man
i Visen om ham hædrede den fædrelandskjærlige Helt, i Visen
om hans Frænde Ridder Bugge fremstillede dennes Kamp
mod den listige Konge, der lader ham tage af Dage ved
Forræderie, som fuldkommen berettiget, uagtet netop denne
Konge med en Klogt og Kraft, som Historien sjelden harseet
Hage til, paany hævede og styrkede Riget. Lehnstroskaben
havde været den aandelige Magt, som sammenholdt
Middelalderens aristokratiske constitutionelle Monarchie, og, fordi
den tillige udgjorde en Side af Ridderlighedsideen, bleve
de politiske Forhold og navnlig Kongens og Kongehusets
Skjæbne poetiske Gjenstande, skjondt der ogsaa fra den
senere Tid, da Adelens Stilling ti i Kongen havde forandret
sig, haves Viser, hvis Stof er Begivenheder paa
Kongeborgen, have de dog snarere Riddervisens Charakteer, hvorom
strax skal tales nærmere, idet Kongen, som i Viserne om
Tove Lille og Folke Lovmandson, ikke optræder som
Samfundets politiske Overhoved, men som Ridder, Elsker og
Ægtemand. Egentlig politiske ere endnu den temmelig lang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
