Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— der berettes ofte Ting om ham, som ere aldeles
uhistoriske, — han er sjeldent Hovedpersonen i Visen; naar han
griber ind i Begivenhederne, er det sædvanlig som Fader
eller Frænde til en af de handlende Personer, som en anden
ridderlig Borgherre, der giver sine Tjenere Orlov, sender
dem i private Ærinder, som den Stærkere, der ved sin
tilfældige Overmagt knuser den svagere Modstander: kort sagt,
ban optræder ikke som Statsherskeren, der hævder Loven
paa det Heles Vegne, men som de adelige Slægters private
Overhoved. Ved hans Side staaer Dronningen ganske i
samme Egenskab, aldrig som Folkets Moder, de Ringes
Be-skytterinde, saaledes som Dagmar og Ingeborg. — Dernæst
er den hele Retstilstand, med hvilken vi gjores bekjendte i
Ridderviserne, betegnende: Voldtægt, Overfald, Mord
forekomme i een og hveranden Vise, og man mærker Lidet eller
Intet til en overordnet Magt, der kunde tæmme den
toiles-lose Frihed, hvormed de ridderlige Slægter selv toge sig
tilrette i deres Familieanliggender. — Der er endelig i selve
Kjærlighedshistorierne en Særegenhed, der tyder paa en Tid,
da Loven har tabt sin Magt. Skjondt nemlig hele den
nordiske Poesie, i Sammenligning med den reen lyriske
Digtning hos de sydtydske og provencalske Adelsherrer, samt de
senere franske Romaner, rdber en almindelig Folelse for
Ægteskabets Betydning, — medens det for hine var Regel,
at Elskov slet ikke kunde finde Sted imellem Ægtefæller, er
det her det Almindelige, at Elskeren stræber henimod
Ægteskab og dette bifaldes stedse af Sangeren:
Tak have bolde Hr......
Han holt saavel sin Tro;
Maanedsdag derefter
Lod han sit Bryllup boe, —
saa er dog selve den ægteskabelige Kjærlighed, der i de
tidligere historiske Viser træder os imode i saa skjonne
Idealer som Dagmar og Marsk Stig, sjeldent her Gjenstand
for Poesien; det er netop som oftest Brud paa den
ægteskabelige Troskab eller dog Elskoven mellem Ugifte og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
