- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargang, tredie Hefte. 1856 /
78

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Riddervisen, i hvilken fornemmelig Sjælen er det erotiske
Element af Ridderlighedsideen*). Da nemlig de politiske og
og sociale Forhold havde forandret sig saaledes, at de ikke
længere frembode noget Tilknytningspunkt for Udtalelsen af
Tidsidcen, forsaavidt den havde grebet ind i disse
Livs-sphærer, da den store Heltetid var forsvunden, medens
Kirken i stedse ringere Grad var i Stand til at besjæle
Menneskene religidst, var det kun i de private Forhold, at
Ridderligheden kunde vise sig, og i disse Forhold greb Ideen
ind, forsaavidt den vakte den erotiske Begeistring. At denne
Begeistring, uagtet i det Hele en politisk Tilbagegang fandt
Sted, dog kunde aflode en rig poetisk Production, kan ikke
forundre, naar man erindrer, at Aristokratiets Udvikling var
den fdrste Betingelse for den middelalderlige Digtnings
Tilblivelse, og at denne Udvikling fortsattes ikke blot til Trod*
for den politiske Oplosning, men netop formedelst denne og
selv freinskyndende den. Det er nu ikke Meningen, al alle
egentlige Ridderviser skulde være opstaaede i den betegnede
senere Periode: saasnart Ridderlighedsideen havde grebet
Menneskene, maatte dens erotiske Element ogsaa finde sit
Udtryk i Poesien, og blandt Trylleviserne og de historiske
Viser er der mange, i hvilke det træder meget levende frem;
men naar man overseer hele Gruppen af Ridderviser, bliver
man visse Træk vaer, der antyde, at denne Production
fornemmelig maa have blomstret i en Tid, da den adelige
Frihed havde naaet sit Hoieste paa hiint politiske Sammenholds,
hiin sociale Ligevægts Bekostning, der charakleriserede
Val-demarernes Tid. Her er da forst Kongens, Dankonnings
Stilling, mærkelig i Viserne. Han er ikke nogen bestemt Konge,

v) Man behuver vel ikke at erindre om, at denne Inddeling forsanvidl
er urigtig, soin Grændserne mellem dc forskjellige Grupper ikke
kunne drages med absolut iNoiagtighed: det erotiske Element
spiller ogsaa ind i dc ffirstnævnte tre Arler af Viser, ligeledes ilcl
krigerske, religiose i de andre o. s. v.; men det er ogsaa her nok,
at man kan paavise, hvilken Side af Ideen fortrinsviis kommer
frem i hver Gruppe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:26:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-3/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free